Børnenes budget: Manglende politisk mod
Løsgængeren Lone Haugaard har skrevet dette indlæg: Når børne- og ungdomsudvalget skal lægge budget, handler det ikke så meget om at fordele penge, som det handler om at beslutte, hvor det gør mindst ondt at skære. For ondt gør det alle steder og det er kun blevet værre hen over årene. I år er det ikke lykkedes at blive enige blandt politikerne i udvalget.
Der, hvor vandene skilles, er først og fremmest fordelingen mellem skole og fritidstilbud.
Jeg har fra dag ét kæmpet for flere penge til skolerne. Til dansk og matematik. Til trivsel. Jeg har fra dag ét været imod skolelukninger. Børnene skal kunne gå på den lokale skole, og vi har nogle vidunderlige landsbysamfund, som understøtter helhed i børnelivet. Derudover er skolen landsbyernes livsnerve og essentiel for at fastholde liv i byen og være et attraktivt tilvalg for tilflyttere.
Samtidig er det også evident, at børn og unges fritid og kommunale/selvejende fritidstilbud er vigtige for en god trivsel. Netop udviklingen af fritidsklubberne er et fokusområde for udvalget. I den bedste af alle verdener skulle der gives mulighed for at tænke visionært i den proces og ikke samtidig spares store beløb. Desværre er pengekassen slå slunken, at det er praktisk talt umuligt at pege på andre områder end et slankere kommunalt fritidstilbud, som selvfølgelig fortsat suppleres af mange andre aktører, som har gode tilbud til børn og unge.
Derfor stemmer jeg for at begrænse besparelserne på skoleområdet med 1,35 mio. kr. i 2026, med 3,6 mio. kr. i 2027 og 5,6 mio. kr. i 2028. I 2029 er der planlagt 11 mio kr. i besparelser. I dette budget er det beløb knap halveret. Det muliges kunst, men vi er ikke i mål.
Børnehavebørn i SFO i juni
Børnehavebørn skal begynde i SFO i juni fremfor i juli, som det er i dag. Det er udvalget enige om, og jeg har sammen med Socialdemokratiet stemt for, at det skal ske fra 2026 og ikke først i 2029. Vi har lyttet til bekymringerne i forhold til SFO-start i maj og har derfor kun rykket starten en måned frem.
En måneds fremrykkelse vil utvivlsomt fortsat medføre bekymringer, men på den anden side skulle fordelen ved at begynde i juni gerne være, at børnene finder ud af, hvad der venter efter sommerferien og dermed har mere ro i maven. Så det kun er skolestart, der er helt nyt.
Manglende politisk mod til at løse problemerne
Udvalgets økonomi presses hvert år af budgetoverskridelse i Familiecentret, derfor er jeg for, at besparelserne på Familiecentret nedsættes med 1,35 mio kr. hvert år de næste fire år. Men det er mere end tvivlsomt, at det rækker, selvom der arbejdes intenst på at få ”styr på” anbringelserne af børn og unge, som er den helt store faktor i, at budgettet hvert år skrider.
Det siger sig selv, at det er en næsten umulig opgave at løse, for de børn og unge, hvis hjem ikke tilbyder dem tilstrækkelig omsorg, dem skal vi naturligvis give et nyt sted. Det er derfor ikke noget, vi kan spare på og sagerne er så komplekse, at forebyggelse kun i begrænset omfang er mulig.
Og Familiecentrets problemer med budgettet bliver hvert år skolernes, daginstitutionernes og resten af børneområdets hovedpine.
Den måde, som vi har valgt at ordne økonomien på i kommunen (i siloer), har den konsekvens, at når vi bliver færre børn i kommunen, er der færre penge til børneområdet. De færre penge skal løse de væsentligt stigende problemer med alvorlig mistrivsel. Og når man – som jeg – mener, at skolerne er en hjørnesten i vores bosætningsproblemer, så væltes kommunens bosætningspolitik også ned i dette lille og ekstremt vigtige udvalg.
Det er ansvarsfralæggelse, at borgmester og byråd ikke for længst har sat kommunens overordnede økonomiske retning på dagsordenen, så vi i det mindste kan have en plan, som går ud på andet end at indrette os med faste årlige besparelser. Hvor er modet til at tage politisk ansvar for at løse kommunens store problemer? Uden mod – kun modgang!
