Diplombrygger forlader Frederikshavn Bryghus
Frederikshavn Bryghus mister sin diplombrygger. Kent Boalth fratræder stillingen til nytår.
- Kent har sagt sit deltidsjob op med fratrædelse 1. januar, fordi han har fået fuldtidsjob et andet sted, oplyser Lars Trie.
Det var netop Kent Boalth og Lars Trie, som mødtes i sommeren 2017 og impulsivt besluttede at åbne Frederikshavn Bryghus. Det blev ikke ved snakken. De gjorde det. De har opført Frederikshavn Bryghus i helt nye lokaler på Knivholtvej.
Lars Trie glæder sig over, at Frederikshavn Bryghus stadig har øl på lager og i butikkerne - brygget på andre bryggerier.
- Vi har en Fladstrand-pilsner stående i lagertank klar til tapning om to-tre uger. I starten af januar kommer der en brygger og hjælper med at fylde de resterende tanke, oplyser Lars Trie.
Han har tidligere i år også overtaget Freddy's Bar.