Gå til hoved-indhold
23. oktober 2025 - kl. 14.10

En dramatisk og gådefuld aften på Bangsbo Herregård for modige børn og voksne

  • 1 af 2
    Bangsbo by Night laves af Nordjyllands Kystmuseum i tæt samarbejde med Skagen Egnsspilforening, som igen i år bidrager med egne statister til eventet.
  • 2 af 2
    I år udvider Kystmuseet eventet til tre timer, så flere kan komme med og få en helt enestående oplevelse.
Af: Michael Frederiksen

Lørdag 25. oktober inviterer Kystmuseet Bangsbo modige børn og voksne til en dramatisk og gådefuld aften på Bangsbo Herregård. Når mørket falder på, vågner herregården til live med hemmeligheder, der har ligget skjult i århundreder. Tør du kaste dig ud i jagten på det forsvundne kranie, som siges at have forbindelse til Bangsbos hvide dame?

I fuldmånens skær, blandt knirkende gulve og mørke stier, venter mystiske gåder og uhyggelige opgaver. Men pas på – skyggerne gemmer på både hjælpsomme og skræmmende skikkelser.

Hvis du tør følge sporene og løse alle gåderne, venter en afsløring af den dystre sandhed bag det forsvundne kranie – og den skæbne, der knytter sig til det.

Det er ikke for sarte sjæle, for det hele foregår i aftenmørket og fuldmånens blege skær. Mystiske personager lurer rundt omkring i området, men nogle af dem kan også hjælpe dig på vej til opklaringen af gåderne undervejs. Og måske møder du nogle af de uhyggelige spøgelser, der siges at hjemsøge Bangsbo?

Har du mod til at træde ind i mørket? Så kom til Bangsbo By Night 2025. Det er lørdag 25. oktober kl. 19:00-22:00.

Bangsbo by Night laves af Nordjyllands Kystmuseum i tæt samarbejde med Skagen Egnsspilforening, som igen i år bidrager med egne statister til eventet. I år udvider Kystmuseet eventet til tre timer, så flere kan komme med og få en helt enestående oplevelse.

Der er et begrænset antal pladser, og museet anbefaler ikke, at børn under 10 år deltager i eventet.

Læs mere og køb billet online eller på Kystmuseet Bangsbo.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...