Gå til hoved-indhold
12. august 2025 - kl. 10.08

Et herligt gensyn i Bangsbostrand Kirke med Miriam Mandipira og Organic3

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Når Miriam Mandipira og Organic3 giver koncert i Bangsbostrand Kirke, er det ikke første gang, de fylder kirken med deres musikalske energi. Det skete senest i august 2021, hvor kirketaget næsten lettede.

- Det bliver et herligt gensyn – ikke mindst med kirkens tidligere organist Niels Ole Sørensen, som giver den gas på hammondorgel i Organic3. Du kan glæde dig til gospel og spirituals, udsat for kvartettens egne arrangementer. Og med en af de stærkeste kvindelige sangerinder på den danske scene i øjeblikket, fortæller Helle Nørgaard Pedersen, der er kirke- og kulturmedarbejder ved Bangsbostrand Kirke.

Her har du muligheden for at høre Miriam Mandipira synge numre, der virkelig ligger hende på sinde. Hun er født og opvokset med gospel og spirituals i Zimbabwe.

- Det skinner virkelig igennem, når hun synger dette repertoire, fyldt med sjæl og energi, og hun bliver akkompagneret af den fantastiske trio Organic3, som spiller rundt om i det ganske land i jazzklubber, til jazzfestivaler og i Danmarks kirker, siger Helle Nørgaard Pedersen.

Der er lagt op til en musikalsk aften ud over det sædvanlige i Bangsbostrand Kirke torsdag 21. august kl. 19.30.

Miriam Mandipira, vokal
Uffe Steen, guitar
Niels Ole Sørensen, Hammondorgel
Esben Bach, trommer

Billetpris: 125 kroner.

Dørene åbnes kl. 18.30.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...