Gå til hoved-indhold
09 februar. 2024

Frederikshavn Kommune: Støjproblem skal løses inden tredje padelbane opføres

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Der kommer ingen tredje padelbane i Frederikshavn Tennisklub, før støjproblematikken er løst. Det fastslår Peter E. Nielsen, formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.

Tidligere i dag stod to beboere i området frem og undrede sig over, at Kultur- og Frtidsudvalget har bevilget 100.000 kroner i støtte til opførelse af en tredje udendørs padebane i Frederikshavn Tennisklub på Jørgen Brønlunds Vej, når der kører en sag om støj fra padelbanerne.

- Vi har fra kommunen fået at vide, at klubben skal gøre noget ved støjgenerne, men ikke desto mindre har man som kommune bevilget penge til en ny bane, inden man har gjort noget ved støjgenerne fra de eksisterende baner, sagde Martin Overgaard og Lars Munch.

Nu reagerer Peter E. Nielsen på kritikken fra de to utilfredse nabo til padelbanerne.

Han roser Frederikshavn Tennisklub for at tænke i nye aktiviteter for at fastholde og udbygge medlemstallet. Det er lykkedes. Siden juni 2023 har der været lukket for tilgang af nye padelmedlemmer, da klubben ikke har kapacitet til flere medlemmer. Det er baggrunden for klubbens ønske om at udvide med en tredje bane.

- Men der skal fra kommunes side ikke herske tvivl om, at vi ikke kigger på en ny ansøgning om udvidelse af antal padelbaner, før klubben - i samarbejde med Frederikshavn Kommune - har fået løst de eksisterende problematikker i forbindelse med de eksisterende baner, og først når disse er løst, vil vi se på muligheden for en ekstra padelbane, understreger Peter E. Nielsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...