Har vi frederikshavnere virkelig mistet stemmen og stoltheden over vores by?
Byrådskandidat Liselotte Heftholm (A) har skrevet dette indlæg: Forleden var jeg til Fakkelløbet. Et hyggeligt løb, arrangeret af FDF i Bangsbostrand, hvor cirka 500 børn og voksne går eller løber rundt i Bangsboskoven, i skæret af levende fakler.
Da vi stod bagefter og nød den varme suppe, faldt jeg i snak med et par af de andre deltagere. Jeg fortalte, at jeg stillede op som ny byrådskandidat for Socialdemokratiet. Det startede en snak om politik og vores byer. En sagde, at hun var fra Sæby og fortalte stolt om al den frivillighed, ildsjæleri og det store engagement i Sæby, både i foreningerne og i byen. Noget, hun slet ikke kunne genkende i Frederikshavn.
Jeg stod og undrede mig lidt, men lyttede videre. Hun syntes ikke, at frederikshavnerne gjorde noget særligt for deres by. At deres stemmer og engagement var forsvundet. Hun mente, at det måske helt var fra dengang værfterne lukkede og det toldfrie salg sluttede i 90’erne. At stemningen i vores gågade var helt slukket, i modsætning til Sæby.
Jeg havde lyst til at sige hende imod, men gjorde det ikke.
Her stod jeg, som frederikshavner, midt i et frivilligt arrangement, Fakkelløbet, som jeg i alle årene siden 2009 har været engageret i. Fyldt med glade mennesker fra nær og fjern, også fra Sæby. Og som om hun som sæbynit ikke så.
Men jeg tav og tænkte. Havde hun en pointe?
Jeg kommer ofte til Sæby og nyder solen blive spillet ned. Jeg spiser på havnen og hører god musik. Ligesom mange andre frederikshavnere. Men hvad med os frederikshavnere? Har vi virkelig mistet stemmen og stemningen? Mistet stoltheden over vores by? Vores frivillige engagement? Vores ildsjæle?
Er der ingen, der ser frivilligheden i Rock i Frederikshavn, ved Tordenskioldsdagene og i Cup No. 1? Ser vi ikke de mange frivillige timer i Maskinhallen og engagerede ildsjæle med hammer og sav på Palmestranden? Læser vi i virkeligheden kun passivt om de alt for store kommunale tilskud, som kommentarsporet på de sociale medier flyder over med?
Går vi kun forbi plakaterne i gågaden af de forproducerede forestillinger og koncerter i Arena Nord? Mens vi mageligt venter på, at en lokal sponsor giver os en gratis billet?
Jeg tav til Fakkelløbet. Jeg lyttede, men sagde hende ikke imod. Var det forkert?
Har vi frederikshavnere virkelig mistet stemmen og stoltheden over vores by?
