Lokal efterårsferie i børnehøjde i gågaden i Frederikshavn
Lørdag 11. oktober fra klokken 10.00-14.00 er der masser af sjove aktiviteter i gågaden i Frederikshavn. På Stentovet ved Th. Bergsgade kan du møde Anette fra FarmFun, som har taget "minizoo" med. Der er søde og bløde klappedyr samt mulighed for at få en pony-trækketur.
På Kallstorv ved samlingsscenen foran Jerrys, står Ruth og Julle klar med konkurrencer. Der er gratis ansigtsmaling og ballondyr samt mulighed for at prøve en mini-scooter (2-8 år) på den lille bane – du er også meget velkommen til at medbringe din egen scooter.
- Vi glæder os til at se mange familier i gågaden, og alle aktiviteter er gratis at prøve, fortæller handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup
Byens populære FREDERIK-maskot er ligeledes i gaden og uddeler slik til byens børn. I Danmarksgade 77 (tidligere MR Klaus Johansen) kan man møde Kræftens Bekæmpelse Frederikshavn Kommune, som har Fiskedam med fine præmier, velgørenhedslotteri, kaffe med videre.
Du kan se hele programmet her.
FREDERIKs næste større event er "Halloween By Nigth" fredag 31. oktober, hvor der bliver (U)hyggelige shoppingoplevelser fra kl. 10.00-21.00. Dagen byder udover gode tilbud på bunkevis af gratis græskar til udskæring, "trick and treat" i udvalgte butikker, DJ og flere ting.
Programmet er klar i uge 44 – følg med her.