Havneudvikling - et emne vi skal debattere før valget
Ingeniør Ole Rasmussen, byrådskandidat for Venstre i Frederikshavn Kommune, har skrevet dette indlæg: Igennem nogen tid er der arbejdet med modeller som hurtigt kan gøre Frederikshavn Havn til et aktieselskab. Generelt er der enighed i byrådet om, at kommunen ikke skal have havnens gæld som kommunens gæld. Den koster kommunekassen cirka 60 millioner om året, som går fra velfærd til unge, udsatte og ældreplejen med mere.
En model, som andre havne i nød har anvendt, er at dele havnens fysiske ydermoler over i selskab for den kritiske infrastruktur, som ydermolerne er. Og dele arealerne inde i havnen over i et andet selskab. Frederikshavn Havn har en gæld på cirka 1.6 milliarder og "ydermolerne" (den kritiske infrastruktur) har en værdi på cirka 1 milliard. Det efterlader "den indre havn" med en gæld på cirka 600 millioner og en værdi, som er større.
Principperne i ovenstående er anvendt, da Hanstholm Havn var i krise, og hvor det endte med, at Fredericia Havn (et aktieselskab - ADP - Associated Danish Ports ) købte de indre værdier af Hanstholm Havn, hvorefter Fredericia Havn kort efter fik 700 millioner fra en canadisk pensionskasse for en ejerdel på 14 procent af hele Fredericia Havn.virksomheden (fordi canadierne kunne se, at businesscasen i hele ADP var god). Og det overskud, havnen lavede i Hanstholm, kunne betale for deres ydermoler over mange år. Fredericia Havn driver også Nyborg Havn og det store transportcenter i Taulov. De er et professionelt aktieselskab.
Ved Frederikshavn Havn kan vi måske sælge 20 procent af den indre havn (gæld på 600 millioner) for 150 millioner, fordi det er attraktivt/god business case at eje 20 procent af de indre havnearealer for 150 millioner. Fordi der er overskud på en indre havn med en lille gæld på 450 millioner, så er der penge til at tilbagebetale gælden på ydermolerne over 30 år.
Modellen, som bragte Hanstholm Havn ud af deres krise, er en gennemprøvet model, som Transportministeriet har været inde over, idet ministeriet, lidt populært sagt, har ansvaret for stabilitet og økonomisk sikkerhed omkring kritiske infrastruktur i Danmark (ydermoler).
I sommer kontaktede jeg transportministeren og fik bekræftet modellen, og jeg fik oplyst, at man kunne søge mere viden hos Thisted Kommune, hvorunder Hanstholm Havn hører. Viden derfra håber jeg, alle i byrådet får, således der bliver et bredt vidensgrundlag.
Modellen, som jeg mener, vi skal sætte i detailudvikling nu inden valget, er gennemprøvet og virker, og det er en SÅ stor beslutning, at det er relevant at spørge borgerne inden valget, om de synes, det er den vej, vi skal løse havnens udfordringer - udfordringer, som reelt desværre er hele kommunens udfordringer.
Der er meget detailviden og teknik i den ovenstående beskrevne model - den virker i Hanstholm, og den kan virke i Frederikshavn.
I et demokrati er det er altid godt at få muligheder åbent debatteret. Denne mulighed vil nok møde modstand og alternativer, og det er helt fint - lad os debattere muligheder, således vi kan undgå at binde 60 millioner skattekroner i havnen, inden vi begynder at skabe velfærd i vores kommune.
Håber ovenstående er forklaret, så det giver mening.
NB: Jeg arbejder ved Danmarks største erhvervshavn (Aarhus Havn) og har fulgt processen, hvor Fredericia Havn hjalp/købte Hanstholm Havn, og fik den canadiske investorer ind. Det har været spændende at følge, og lykkes vi med at kopiere modellen (tilpasset frederikshavnske forhold), så får vi som kommunen STORE fordele.
