Gå til hoved-indhold
06. december 2022 - kl. 00.12

Julefrokost for alle i Terminalen1 på fredag

  • 1 af 2
    FOTO: Peter Marquard
  • 2 af 2
    Terminalen1 er en oplagt juleaktivitet. Allerede fra 25. december kl. 14.00 kan der spilles bowling, shuffleboard, pool og squash.
Af: Peter Marquard

Fredag 9. december holder Terminalen1 i Skippergade åben julefrokost, hvor en 8-retters julebuffet og musik med The Firebirds danner rammerne for aftenen.

- Julefrokosten er åben for alle, uanset om man er single, vennegruppe, firma eller andre konstellationer. Vi starter kl. 18.00 med en lækker julebuffet med traditionel julemad. Christina fra golfklubben indtager køkkenet og laver en lækker julemenu, hvorefter The Firebirds går på scenen kl. 21 med deres dansevenlige musik, fortæller eventkoordinator Mia Steenberg fra Terminalen1.

Julefrokosten kan selvfølgelig kombineres med shuffleboard, bowling og pool, hvis man ikke vil indtage dansegulvet.

Også i juledagene er der aktivitet i Terminalen1.

- Vi åbner 25. december kl. 14, og vi har Power-bowling fra kl. 22, hvor hver strike giver et gratis shot. Har man lyst til at brænde lidt julefedt af, kunne en tur på vores to squashbaner måske lokke, hvor man kan spille til billige priser. Jeg vil samtidig fremhæve, at vores restaurant er en bestillingsrestaurant. Det vil sige, at man kan booke mad, hvis man bestiller minimum 10 kuverter. Man kan bestille pizza, burger, steak og spareribs, så hvis man er et større selskab, kan man kombinere bowling eller en af vores andre aktiviteter sammen med et godt måltid mad, siger Mia Steenberg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...