Kæmpe hjort - Knud den 2. - kan ses hos Uggerhøj
Lige nu kan Knud den 2. - en kæmpe hjort - ses i udstillingen i bilforretningen Uggerhøj i Frederikshavn. Historien om hjorten begynder for 45 år siden.
I forbindelse med Bangsbo Dyrehaves 40-års jubilæum i 2018 sponserede Steen Uggerhøj en ny avlshjort, da hans far, Knud Uggerhøj, var en af initiativtagerne til etablering af Dyrehaven i 1978.
I forbindelse med jubilæumsmiddagen fik borgmester Birgit S. Hansen overrakt et gavekort på en hjort, som blev indkøbt i Jægersborg Dyrehave ved Klampenborg.
Hjorten, som fik navnet Knud den 2 , blev skudt for at undgå indavl, og der er allerede bestilt en ny hjort, som får navnet Knud den 3.
- Hjorten kan ses hos Uggerhøj i Frederikshavn, og alle er velkomne til at se en guldmedaljehjort, som slår alle rekorder, siger naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune.