Gå til hoved-indhold
20. august 2025 - kl. 12.08

Karrieredag for skoleelever i Sæby: Fedt initiativ, som gerne skal udbredes i 2026

  • 1 af 1
    Almina Nikontovic: - Karrieredage og fælleskabsdage for unge er et vigtigt første skridt i en strategi, men de skal følges op af en klar kommunal strategi, der binder erhverv, uddannelse og bosætning sammen.
Af  Almina Nikontovic

Byrådsmedlem Almina Nikontovic (SF) har skrevet dette indlæg: På Økonomiudvalgsmødet i eftermiddag skal der tages beslutning om støtte til Sæby Erhvervsforening, som afholder karrieredag for udskolingselever 25. september. Det er kort sagt et fedt initiativ, som gerne skal udbredes i 2026.

Frederikshavn Kommune står ved en skillevej. Vores indbyggertal falder, vi mangler arbejdskraft og om blot få år vil konsekvenserne ramme os hårdt. Det betyder ikke kun udfordrede virksomheder, men også mindre velfærd – for uden hænder til arbejdet mister vi skatteindtægter og dermed kræfter til skoler, pleje og udvikling.

Når vores lokale erhvervsforeninger inviterer til karrieredage og fælleskabsdage, er et ikke bare hyggelige arrangementer. Det er en investering i vores fremtid.

Derfor er ungefastholdelse ilke bare en god idé – det er et spørgsmål om vores fremtid. Når unge møder virksomheder gennem karrieredage og får netværk igennem fællesskabsdage, opdager de, at der faktisk er spændende muligheder her i kommunen. Og i den nærmeste fremtid kommer der endnu flere spændende jobmuligheder, så det er nu, vi skal vise handlekraft.

Hvis vi ikke viser de unge vejen allerede nu, vælger de andre steder. Og så mister vi ikke bare en generation af unge – vi mister vores fremtidige arbejdskraft, vores sammenhængskraft og vores mulighed for vækst. Det gør de nu sammen i Sæby Erhvervsforening.

I SF hilser vi initiativet velkommen og håber og opfordrer til erfaringsudveksling, så der i 2026 holdes karrieredage også i Skagen samt at oplandet bliver tænkt ind, så initiativet spreder sig over hele kommunen.

Karrieredage og fælleskabsdage for unge er et vigtigt første skridt i en strategi, men de skal følges op af en klar kommunal strategi, der binder erhverv, uddannelse og bosætning sammen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...