Gå til hoved-indhold
18. august 2025 - kl. 22.08

Overvej at finde en anden beskæftigelsesdrøm end borgmesterposten

  • 1 af 1
Af  Inger Støtt

Inger Støtt, Skagen, har skrevet dette indlæg: Kære Anders Brandt Sørensen (borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Frederikshavn Kommune, red.). Mener du ”SERIØST”, (som vores fælles tidligere elever råbte, når de ikke helt var enige i vores beskeder vedrørende en fælles regel/ordning), at den politiske dialog med dig som borgmesterkandidat skal foregå i private og lukkede fora som sms, mail eller på din private politiske profil på FB?

Jeg er næsten tre årtier ældre end dig, hvilket selvsagt ikke er en kvalifikation i sig selv; men dengang i 70’erne (i det forrige årtusinde) lærte vi, at åbenhed, ærlighed og #klarispyttet var et MUST! Det forsøger jeg fortsat at efterleve!

I valgåret 2025 skal debatten jo ikke foregå i lukkede og private fora, men i en åbenhed, hvor alle kan komme til ordet! Uanset, hvad du måtte mene om kommentarspor på FB.

Hvis du føler, at det er mere bekvemt at føre debatten i privat regi, skulle du måske overveje at finde en anden beskæftigelsesdrøm end borgmesterposten i Frederikshavn Kommune! SERIØST!!!

Bortset fra ovenstående læser jeg i dit og andres indlæg, at de fleste er enige i det meste! Alene her er flere partier da kommet tættere på målet om blandt andet en fornuftig diskussion i et kommende byråd om for eksempel Frederikshavn Havn og Frederikshavn Forsyning.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...