Gå til hoved-indhold
19. august 2025 - kl. 14.08

Tænkepausen er slut: Gotlandsbolaget dropper Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

"Oslo" skal fjernes fra skiltene ved Frederikshavn Havn. Gotlandsbolaget dropper Frederikshavn som anløbshavn på ruten mellem København og Oslo, oplyser Søfart.

Anløbet tager for meget tid fra cruiseoplevelsen og opholdet i de to hovedstæder, lyder argumentet.

Gotlandsbolaget har været i tænkeboks siden december, hvor det svenske rederi besluttede at skrue ned for anløbene i Frederikshavn. Derfor blev modellen, at de to Oslo-både "Nordic Crown" og "Nordic Pearl" ville sejle uden om Frederikshavn otte måneder om året og alene anløbe det nordjyske i skisæsonen fra december til marts.

Nu er det besluttet helt at droppe Frederikshavn.

- Det har været en svær beslutning at sige farvel til Frederikshavn som destination – særligt med tanke på de mange loyale gæster, vi har haft gennem tiden siden vi første gang lagde vejen forbi Frederikshavn under Covid. Men det er det eneste rigtige i forhold til vores nye strategi og produktfokus, hvor vi ønsker at tilbyde en helstøbt rejseoplevelse med faste afgangstider direkte mellem to hovedstæder, siger Kim Heiberg, der er rutedirektør for Go Nordic Cruise Line, som Oslo-ruten hedder i regi af Gotlandsbolaget, til Søfart.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...