Kørsel og parkering tillades på Rådhuspladsen
Fremover bliver det tilladt at køre og parkere på dele af Rådhuspladsen i Frederikshavn. Det er netop vedtaget at investere cirka 275.000 kroner.
Først og fremmest etableres der 14 parkeringpladser, heraf to handicappladser, op langs biblioteket, det vil sige i den nordlige del af Rådhuspladsen. Der bliver både ind- og udkørsel fra Parallelvej. Det bliver tilladt at parkere i tre timer.
Herudover er det besluttet, at det ved særlige arrangementer i Det Musiske Hus skal være muligt at køre fra den lille
parkeringsplads ved Rådhuset langs Det Musiske Hus, sætte gæster af ved indgangen og fortsætte ud på Parallelvej.
Der ændres ikke i belægningen på pladsen, dog vil belægningen mellem rådhus og bibliotek blive færdiggjort. Parkeringsområdet afmærkes med markeringssøm.