Gå til hoved-indhold
112
07. september 2023 - kl. 11.09

Listede ind i huset, men ejer sov - stjal bilnøgler og Dacia Dokker Van

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Nordjyllands Politi efterlyser en blå Dacia Dokker Van med registreringsnummeret CL 36 925. Den er stjålet fra en landejendom i Lyngså.

Husk at låse døren, når du går i seng. Det er lektien, som ejeren af en landejendom på Østkystvejen i Lyngså muligvis har lært efter et indbrud i perioden fra tirsdag kl. 21.00 til onsdag kl. 06.00.

Mens manden sov, listede en eller flere tyve ind i huset. Det var nemt, da hoveddøren var ulåst.

I bryggerset lå der flere bilnøgler, som blev stjålet.

Herefter brød gerningsmanden en ladeport op og stjal den bil, som var parkeret yderst.

Der er altså tale om en blå Dacia Dokker Van med registreringsnummeret CL 36 925. I bilen ligger der også en del værktøj.

- Bilen er ikke dukket op endnu, så vi vi gerne have hjælp til at finde den, fortæller politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Har du oplysninger, som kan hjælpe politiet med opklaringen af denne sag, beder du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...