Gå til hoved-indhold
19. december 2022 - kl. 16.12

Martin Justesen genansat i Statsministeriet

  • 1 af 2
    FOTO: Marcus Linkhorst
  • 2 af 2
    Martin Justesen (nummer to fra venstre) efter valget i 2019, hvor han første gang blev ansat i Statsministeriet. Foto: Privat
Af: Marcus Linkhorst

Statsminister Mette Frederiksen har igen ansat frederikshavner Martin Justesen som stabschef og særlig rådgiver i Statsministeriet. 

Efter en valgkamp og regeringsdannelse, hvor Martin Justesen ikke længere var ansat i Statsministeriet grundet valgkamp, er han nu tilbage.

Han er blevet ansat i sin gamle stilling som stabschef og særlig rådgiver i Statsministeriet, hvor han skal lede det politiske sekretariat. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

- Arbejdsopgaverne som stabschef og særlig rådgiver vil bl.a. være sparring og generel rådgivning ift. politik og presse. Martin Justesen vil i sin stilling som stabschef desuden lede det politiske sekretariat”, lyder det i pressemeddelelsen.

Mette Frederiksen har udtalte under valgkampen til Kanal Frederikshavn, at Martin Justesen har en enorm betydning for hendes arbejde.

- Martin Justesen er jo den, som er tættest på mig. Jeg gør mig ikke mange overvejelser, uden at det også er vendt med Martin Justesen.

Martin Justesen er vokset op på Krusåvej i den vestlige del af Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...