Gå til hoved-indhold
23. maj 2014 - kl. 01.05

Mike Grey vil lægge sig i spidsen af Investorspil

  • 1 af 2
    FOTO: Simon Bang Jensen
  • 2 af 2
    Mike Grey viser her de to signerede landholdstrøjer, som man har mulighed for at vinde i det amerikanske lotteri. Foto: Simon Bang
Af: Simon Bang Jensen

White Hawks' assistenttræner Mike Greys selvtillid fejler bestemt ingenting, selv efter skøjterne er lagt på hylden. Det udprægede konkurrencemenneske er nemlig overbevist om, at han vil snuppe førstepladsen i det igangværende investorspil på vegne af Vendsyssel SportsCollege efter lørdagens kæmpe Weber-arrangement hos BYGMA Frederikshavn.

- Som udgangspunkt går jeg aldrig ind i noget for at blive nummer to, og med alle de fine præmier i ryggen er jeg sikker på, at jeg nok skal lægge mig i spidsen efter weekendens arrangement, lyder den frække udmelding fra Mike Grey.

Han er som bekendt den ishockeyspiller i Danmark med flest kampe på papiret som professionel, og han har stort set altid været aktiv med sport, hvilket også er én af grundene til, at han nu går ind og blander sig i investorspillet. Lørdag står han for salget af øl og vand samt et amerikansk lotteri med 100 flotte præmier til en samlet værdi på over 40.000 kroner ved det store Weber-arrangement hos BYGMA på Suderbovej. Overskuddet går ubeskåret til Vendsyssel SportsCollege.

Investorspillet, som oprindelig skulle stoppe 1. juni, er nu blevet forlænget til 30. september, og indtil videre har det genereret over 35.000 kroner i overskud til SportsCollege. Et beløb, Mike Grey mener, at han nu kan fordoble.

Den selvsikre assistenttræner erkender dog, at det ikke ville kunne lade sig gøre uden den formidable opbakning fra de mange lokale virksomheder og bidragsydere. Nogle virksomheder har ligefrem selv taget kontakt til Mike Grey og kun få har sagt nej til at hjælpe.

- Det har været helt overvældende med så meget opbakning, og jeg vil gerne sige en stor TAK til alle, der har støttet op omkring dette initiativ, som jo kommer SportsCollege til gode, og det er jeg rigtigt glad for, smiler Mike Grey, mens han viser én af de mange fornemme præmier frem.

Her kan blandt andet nævnes to landsholdstrøjer, signeret af alle landsholdsspillerne. Den ene trøje har tilhørt den tidligere White Hawks-spiller Jesper Jensen, som sjovt nok selv gik på Vendsyssel SportsCollege som 15-årig, og den anden landsholdets kaptajn, Morten Green. 

Virksomheder, som har doneret penge til øl/vand:  

- IdeFA Gruppen

- Lenes Køreskole

- Frederikshavn Malerforretning

- HJ Kontorcenter

- Lyd og Billedespecialisten

- Glaseksperten

- Arena Nord

- Jyske Bank

- Carlsberg


Virksomheder, som har doneret gaver til amerikansk lotteri:

- Frederikshavn Svømmehal

- Carlsberg

- Arena Nord

- Kertehuset Lillelys

- WB Optik

- Intersport Havnegade

- FREDERIK Handels- og Virksomhedsforening

- Jerry's

- Phairfect

- John Bull

- White Hawks

- Det danske ishockeylandshold

- Galleri7

- Jensens Fisk i Sæby

- Diadora

- Weber-udstyr fra Bygma

- Haveredskaber fra Bygma

- Nordens Køkken

- Salming

- Den syvende Himmel

- Sparekassen Vendsyssel

- Hr. & Fru B

- Grill landsholdet

- Unox Sæby

Om førertrøjen i investorspillet får ny ejermand efter weekendens sommer- og grillmesse, afhænger af, hvor tørstige gæsterne er, og hvor mange der har mod på det amerikanske lotteri, men Mike Grey garanterer et flot præmiekatalog.

- Det er helt klart nogle ting, jeg gerne selv ville vinde, så jeg håber da bare at se så mange glade og veloplagte gæster, som så vil støtte op om den gode sags tjeneste, lyder meldingen. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...