Kritik af den kommunale hjemmehjælp: Nu reagerer socialudvalgsformand
Formand Ole Rørbæk Jensen (A), Social- og Sundhedsudvalget i Frederikshavn, har på vegne af hele udvalget skrevet dette svar til Marianne Bille Jensen, som i flere indlæg kritiserer den kommunale hjemmepleje: Primo juli sendte Social- og Sundhedsudvalget et svar til Marianne Bille Jensen, som hun havde efterlyst på Kanal Frederikshavn.
Udvalget gav udtryk for, at hun var velkommen til at kontakte os. Vi opfordrede til dialog, som i vores optik er den bedste måde at løse eventuelle problemer på. Vi må selvfølgelig ikke kommentere på konkrete sager i hjemmeplejen, jævnfør regler om tavshedspligt.
Kommunen besværliggør selvfølgelig ikke tingene for den private leverandør. Der er frit valg mellem den kommunale hjemmepleje og en privat leverandør.
På nuværende tidspunkt har kommunen valgt et fritvalgsbevis, jævnfør den nye ældrelov, som giver borgeren mulighed for at indgå en privat aftale om levering af hjemmepleje. Det er naturligvis det vigtigste, at borgeren får den berettigede hjælp, uanset det er den kommunale eller den private leverandør.
Der kan opstå fejl i hjemmeplejen, eksempelvis med medicinhåndtering. Og der reageres på og der arbejdes med kvalitetsudvikling. Styrelsen for Patientsikkerhed fører løbende tilsyn med blanft andet hjemmeplejens medicinhåndtering.
Vi er altid parate til dialogen, som kan bidrage til forståelse og løse eventuelle problemer.
Der er meget fokus på støttestrømper. Jeg medgiver, at det kan være svært at forstå, hvad der lovgivningsmæssigt regulerer dette område. Imidlertid bevilges hjælp til af- og påtagning af støttestrømper efter sundhedsloven. Det er således den kommunale sygepleje, der laver en vurdering og bevilger hjælpen.
Sundhedsloven er ikke en del af aftalen omkring fritvalgsbeviser, hvorfor der ikke indgåes aftaler om dette på samme måde, som det gøres med personlig pleje og praktisk hjælp.
Kommunen følger op og fører tilsyn med den hjælp, der leveres. Det kan være en sygeplejerske, der udfører et ekstra besøg og påser, at kvaliteten er i orden. Dette er ikke at sende "detektiver" ud. Målet er at sikre, at både den kommunale og de private leverandører leverer de ydelser, borgerne er visiteret til, og at det sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Udvalget er klar over, at ældreområdet er et presset område, men det bliver ikke mindre presset af, at ledere og medarbejdere, der hver dag gør et stort og forbilledligt arbejde, skal trækkes ind i en diffus kritik. Som formand vil jeg understrege, at alle i udvalget arbejder på at udmønte budgettet på den mest hensigtsmæssige måde i henhold til lovgivning og det serviceniveau, det kan finansieres.
Det giver sig selv, at Frederikshavn Kommune er bundet af lovgivningen, og det er medarbejdere og ledere også. Alle er drevet af at gøre det bedste indenfor de rammer, der er. Som borgere kan det indimellem være svært at se den sunde fornuft i lovgivningen, eksempelvis at en leverandøraftale om fritvalgsbevis alene kan indeholde de ydelser, der står i loven.
Jeg er klar over, at der er mange holdninger og forventninger til ældreområdet. Som udvalg står vi på mål for de prioriteringer, der er nødvendige og er altid parate til dialogen, som i vores optik er den bedste vej til at få indsigt og forståelse. Enighed kan ikke altid opnås, sådan er det også.
Lige nu er ledere og medarbejdere i gang med at implentere en ny ældrelov. Forventningerne er mange. Det er et krævende arbejde, og vi skylder at vise tillid til de ledere og medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for ældre borgere i vores kommune.
Alle har holdninger til ældreområdet. Det er godt, men lad os tage dialogen direkte og med afsæt i det konkrete. Udvalget har en opgave i at sikre budgetoverholdelse og byrådet har en fælles opgave i, at pengene fordeles, så alle velfærdsområder balanceres og prioriteres, så der er penge til børn, unge, ældre, handicapområdet med videre.