Gå til hoved-indhold
11. august 2025 - kl. 00.08

Nordjylland har fået en ny butik for keramikere - i Lyngså

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

I et tidligere smedeværksted ved Lyngså Strand har Lotte Langer og Steffen Sørensen åbnet butik og webshop for keramikere med et bredt udvalg af ler, glasurer og værktøj.

Webshoppen findes på enerkeramik.dk.

- Keramik er blevet en yderst populær hobby de senere år, og mellem Skagen og Silkeborg findes kun et enkelt udsalgssted for ler og glasur, så vi har brugt sommeren på at fylde lager og butik med et bredt sortiment af ler, glasurer og værktøj, der både kan bestilles på webshoppen og købes i butikken på Sønderklitvej 36, Sæby, fortæller Lotte og Steffen Sørensen.

Parret har haft butikken åben den sidste måned, og selvom det har været sommerferie og alt andet end vejr til at sidde med ler og glasur, er parret positivt overrasket over modtagelsen.

- Vi har haft kunder fra Hobro i syd til Skagen i nord, som er glade for at have en fysisk butik i rimelig køreafstand, hvor man kan hente lermasser, gipsforme, og hvad man ellers lige mangler, siger de.

Sæsonen skydes i gang med en åbningsfejring 16. og 17. august, begge dage kl. 10-16, hvor keramiker Hanne Lindtner Andersen vise tilblivelsen af utraditionelle værker på drejeskiven begge dage.

Søndag sluttes fejringen med en musikalsk oplevelse med trioen FLOW i den tilhørende udstillingslade, hvor 16 kunsthåndværkere har udstillet hele sommeren.

Butikken på Sønderklitvej 36 er åben hverdage fra kl. 10-17 og lørdag fra kl. 10-14.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...