Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.10.2020 | Af: Ingrid Tranum Christensen, Sarina Anton og Theis Jensen

Opsætter sprit-automater i samtlige klasselokaler

Frederikshavn Gymnasium gør i efterårsferien skolen til et endnu mere trygt sted at være i forhold til COVID-19. Der opsættes sprit-automater i samtlige klasselokaler.

 

Gymnasiet er som mange andre ungdomsuddannelser åbent i denne tid med COVID-19. Er det en god idé? Føler eleverne sig trygge?

Smittetallet nåede for et par siden nye højder i Frederikshavn Kommune, og skoler sender både elever og lærere hjem på skift. Men er eleverne i denne situation trygge på deres uddannelse?

- Jeg føler mig nogenlunde tryg. Vi er næsten altid i de samme lokaler, og der er sprit på skolen, og vi spritter bordene af, inden vi bruger dem, siger en elev på Frederikshavn Gymnasium.

Det er dog ikke alle, der føler sig trygge. Nogen vil hellere hjem og have virtuel undervisning som før sommerferien.

- Jeg føler mig overhovedet ikke tryg. Jeg synes, at det ville være mere ansvarligt fra skolens side at tage nogle dage, hvor man kører hjemmeundervisning og andre dage med undervisning på skolen, udtaler en anden elev.

Hvis man som skole vil køre mere virtuel undervisning, kræver det en godkendelse fra både Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet, som er dem, der fastsætter retningslinierne for en forsvarlig undervisning.

Selvom eleverne ikke føler sig helt trygge, vil de adspurgte elever hellere have fysisk undervisning end hjemmeundervisning.

På gymnasiet har man - udover spritkits i klasselokalerne - lavet spritstationer på skolens gangarealer, ligesom man med gul tape har markeret gåretninger på skolens gange.

Når der er frikvarter, spilles der en sang i højtalerne, som siger, at man skal huske at spritte af og meget mere, men alligevel har gymnasiet været ramt af corona et par gange. Af den grund skærper man i den kommende tid kampen mod corona og smittefaren.

- I efterårsferien kommer der sprit-automater op i alle klasselokaler. Det vil også blive nævnt i højtalerne, hver gang man forlader lokalerne til frikvarter, at man skal huske at spritte af, udtaler en af skolens pedeller, som er sikker på, det vil gøre en stor forskel med de mange flere sprit-automater.

Alt i alt kan man konkludere, at der er mange holdninger og meninger om håndteringen af COVID-19. Gymnasiets elever og lærere vil fortsætte med at bekæmpe COVID-19.

_____


Denne artikel er skrevet af HF-elever på Frederikshavn Gymnasium, som valgt fagpakken "Medier & Kommunikation".

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close