Gå til hoved-indhold
18. oktober 2023 - kl. 00.10

Palads Teatret i efterårsferien: Film fra formiddag til sen aften

  • 1 af 1
    Robert De Niro og Leonardo DiCaprio spiller to af hovedrollerne i filmen Killers of the Flower Moon, der har premiere torsdag kl. 19.00.
Af: Michael Frederiksen

Palads Teatret i Frederikshavn viser film allerede fra kl. 11.00 i efterårsferien. Programmet er spækket med spændende film fra formiddag til sen aften.

Efterårsferien byder blandt andet på premiere på Martin Scorsese's nye film Killers of the Flower Moon med blandt andre Leonardo DiCaprio, Robert De Niro og Lily Gladstone i hovedrollerne.

Killers of the Flower Moon foregår i 1920'ernes Oklahoma og skildrer morderne på Oasage-folket, som var blevet rige af den olie, der blev fundet under deres reservat. Der er tale om en helaftensfilm torsdag kl. 19.00.

Onsdag 18. oktober kl. 18.00 er der snigpremiere på den danske film Hygge!

Syv venner mødes til en overdådig middag i et idyllisk sommerhus. Scenen er sat til en skøn aften med god mad, dejlig vin og ikke mindst masser af hygge. Men under overfladen lurer en række tikkende bomber af hemmeligheder og intriger, og en farlig selskabsleg får glansbilledet til at slå revner.

Vennerne forsøger krampagtigt at bevare den gode stemning, alt imens en lavine af skeletter vælter ud af skabet og truer med at vende op og ned på alting.

HYGGE! er en morsom, spiddende og tankevækkende dramakomedie, der både giver danskerbegrebet "hygge" en kærlig overhaling, men i høj grad også sætter fokus på, hvordan vi egentlig omgås hinanden i dag - som familie, venner og mennesker.

Bastarden med Mads Mikkelsen i hovedrollen vises to gange om dagen i efterårsferien. Den fattige soldat Ludvig Kahlen ankommer i 1755 til den kolde jyske hede med et eneste mål; At følge kongens kald om at opdyrke jorden og derved selv opnå rigdom og ære.

Men Kahlen får hurtigt en fjende. Den nådesløse godsejer, Frederik De Schinkel, som er enehersker på egnen, mener, at heden tilhører ham og ikke kongen. Da De Schinkels fæstebonde stikker af sammen med sin hustru Ann Barbara og søger tilflugt hos Kahlen, sætter godsejeren alt ind for at drive Kahlen væk og samtidig få en grusom hævn.

Kahlen bøjer sig ikke, men tager stædigt den ulige kamp op og risikerer nu både sit liv, men også båndet til den lille umage familie, som er opstået omkring ham på heden.

Naturligvis er der også mange tilbud til børnene i denne uge.

Paw Patrol - Superfilmen vises flere gange dagligt. PAW Patrol-hundehvalpene får superkræfter, da en magisk meteor styrter ned i Adventure City og forvandler dem til The MIGHTY PUPS! For holdets mindste medlem Skye er de nye kræfter en drøm, der er gået i opfyldelse.

Men hvalpenes ærkerival Humdinger har udtænkt en ny, skummel plan og flygter fra fængslet. Sammen med den gale, meteorbesatte videnskabskvinde Victoria Vance vil han nemlig stjæle superkræfterne og gøre sig selv til superskurk.

Så nu er det op til Mighty Pups at stopper skurkene og redde Adventure Citys, før det er for sent. Og Skye lærer, at selv den mindste hvalp kan gøre den største forskel.

Se hele programmet på Palads Teatrets hjemmeside.

Hele ugen er der tegnekonkurrence med fede præmier i Frederikshavns lækre filmtempel, som senest blev rost af skuespiller Ellen Hillingsø ved premieren på TV2-serien OXEN.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...