Ravnshøj: Kunst- og kræmmermarked
I den kommende weekend - 30. og 31. august - er der kunst- og kræmmermarked på gården "Morbroen", Faurholtvej 11 i Ravnshøj.
Idéen om at tømme gemmerne for gode loppefund samt de kreative udfoldelser opstod blandt venner, bekendte og familie, og nu bliver den gode idé ført ud i livet. Både lørdag og søndag er der åbent fra kl. 10-16.
Følgende kunstnere deltager: Susanne Krüger (glas), Annette Ulbrichsen (maleri), Art By Trust (skulpturer), pileflet (lokal pilefletter) og kurve/tasker (Lone Andersen).
Flere af kunstnerne vil være tilstede i løbet af weekenden, og der vil være arbejdende stande.
Gården ligger op ad Åsted Ådal - en af Frederikshavn Kommunes naturperler - så mens der købes malerier, glaskunst,,tasker og kurve lavet af/på reb, træarbejder, hæklede dyr, hjemmeavlet honning og gode loppefund kan den pragtfulde natur nydes.
Og skulle man have lyst til at betræde de gode vandrestier i området, kan maven blive fyldt med hjemmebag og kaffe inden gå-turen.





































