Skagensvej spærres ved Elling Å - asfaltarbejde i to uger på Hjørringvej
Trafikanter i Frederikshavn og ved Elling skal forberede sig på, at to centrale strækninger henholdsvis lukkes og påvirkes af asfaltarbejde.
Vejdirektoratet spærrer Skagensvej i forbindelse med etablering af ekstra rør ved Elling Å.
- 13.-14. september 2025 (weekend)
- 26.-29. september 2025 (weekend + mandag)
Samtidig udfører Vejdirektoratet asfaltarbejde på Nørregade/Hjørringvej på strækningen fra Skagensvej til Flade Kirkevej i perioden:
- 12.-26. september 2025
Vejdirektoratet udfører asfaltarbejde i tidsrummet fra kl. 18.00-06.00, det vil sige i aften- og nattetimerne.
Trafikken er normal fra kl. 06.00-18.00.
Asfalten på Hjørringvej er slidt, så belægningen skiftes. Dette arbejde går Vejdirektoratet i gang med fredag 12. september. Det er på stykket af Hjørringvej mellem rundkørslen ved Knivholtvej/Suderbovej og Skagensvej, at arbejdet vil foregå.
Arbejdet forventes at vare cirka tre uger, men da det er vejrafhængigt, kan det blive forsinket i tilfælde af dårligt vejr.
For at give færrest gener for trafikken udføres arbejdet i aften- og nattetimerne mellem kl. 18.00 og 06.00. Derudover vil arbejdet blive udført etapevis, så hele strækningen ikke spærres, når der arbejdes.
Der vil blive opstillet omkørselsskilte omkring den berørte strækning.
Belægningsarbejdet foregår i flere faser og begynder med fræsning af den gamle asfalt. Herefter følger reparationer af underlaget, dernæst udlægges der ny asfalt, og til sidst påføres nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Beboere langs den berørte strækning vil i hele perioden have mulighed for at komme til og fra deres hjem. Dette skal dog ske med forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og beboere i området.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk.