Gå til hoved-indhold
112
31. oktober 2023 - kl. 15.10

Stjal værktøj for over 100.000 kroner på Vitus Berings Vej

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Indbrud i Skagen og tyveri af værktøj i Frederikshavn for over 100.000 kroner. Det er to af de sager, som i dag står på døgnrapporten i landets nordligste kommune.

Der har været indbrud i en container på Vitus Berings Vej 1 i Frederikshavn i perioden fra torsdag kl. 15.30 til mandag kl. 7.00. Tyvene har brudt en hængelås op.

Der er stjålet batteridrevet el-værktøj for over 100.000 kroner, primært af mærket Makita.

- Vi hører gerne fra folk, der har bemærket eller ved noget om dette tyveri, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Politiet træffes på 1-1-4.

Mandag mellem kl. 4.45 og 6.00 var der indbrud i et hus på Polarstjernevej i Skagen. 

Det lykkedes at komme ind i huset ved at bryde et vindue op.

Politiet oplyser, at der er stjålet en pengekasse med kontanter, fem flettede armbånd, en DVD-afspiller og en Xbox.

Også i denne sag er politiet interesseret i at høre fra eventuelle vidner. Der er tale om en bemærkelsesværdig kort periode, når det gælder gerningstidspunktet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...