Stjerneskud fra FRIDA's ligner allerede et påskehit
FRIDA's Take Away-tilbud her i påskeugen tegner til at blive et kæmpe hit.
- På førstedagen langede vi over 100 luksus-stjerneskud over disken, hvilket langt overstiger vores forventninger, fortæller Karsten Andersen fra Restaurant FRIDA i Havnegade i Frederikshavn.
- Rigtig mange har jo allerede påskeferie, og det er åbenbart en af årsagerne til, at vores Take Away-tilbud har haft så stor succes allerede her på førstedagen. Mange af kunderne giver udtryk for, at det er hyggeligt at nyde et luksus Stjerneskud hjemme ved stuebordet sammen med familien. Udsagn som "det er nemt og billigt", er noget af det, vi hører kunderne sige, så vi har åbenbart ramt plet, udtaler en tilfreds Karsten Andersen.
Det er muligt at købe FRIDA's luksus Stjerneskud Take Away frem til anden påskedag - både frokost og aften. Prisen er kun 50 kroner.