Tidligere chefredaktør på sporet af apostlene
Tidligere chefredaktør på Kristeligt Dagblad Erik Bjerager gæster Bangsbostrand Kirke torsdag 25. september kl. 19.00, hvor han holder et billedbåret foredrag baseret på sine rejser og studier. Foredraget finder sted i Sydfløjen, og der er gratis adgang.
Efter mange år på posten som chefredaktør på Kristeligt Dagblad fik Erik Bjerager for tre år siden tid til at forfølge en gammel drøm.
Han satte sig for at undersøge, hvad der egentlig blev af Jesu disciple, hvor de drog hen, hvordan de forvaltede deres tro, og hvordan deres liv endte?
Resultatet af den omfattende research blev bogen "På sporet af apostlene: En rejse ind i hjertet af den tidligste kristendom", som udkom i slutningen af 2024.
Bogen kombinerer historiske kilder, rejseoplevelser og personlige refleksioner i jagten på apostlenes spor.
På baggrund af sine rejser og studier har Erik Bjerager baseret sit foredrag, hvor han supplerer med billeder.