Gå til hoved-indhold
08. februar 2023 - kl. 21.02

U21-landshold kommer til Sæby og Frederikshavn

  • 1 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 6
    FOTO: S?by Spektrum
  • 4 af 6
    FOTO: S?by Spektrum
  • 5 af 6
    To af holdene skal bo og træne i Sæby Spektrum.
  • 6 af 6
    To af holdene skal bo og træne i Sæby Spektrum.
Af: Kanal Frederikshavn

HÅNDBOLD: Det mandlige danske U21-landshold skal i perioden 9.-15. juni i træningslejr i Vendsyssel, inden holdet drager til VM i Tyskland og Grækenland i dagene fra 20. juni-2. juli.

Holdet spiller under sit ophold i Vendsyssel en fire-nationers turnering mod Sverige, Norge og Portugal.

Kampene spilles i henholdsvis Idrætshallen (Arena Nord), Hallen Park Vendia i Hjørring og Sæby Spektrum.

Da Arena Nord i denne periode er optaget af musicalen Dirty Dancing, blev Hjørring og Sæby overnatningssted med to hold begge steder, ligesom holdenes træning foregår i henholdsvis Sæby og Hjørring.

Det bliver herrehåndbold fra øverste hylde, hvor mange af spillerne allerede i dag spiller i den danske liga. På det danske hold er blandt andre de to Aalborg-spillere Christian Termansen, som har fået sin håndboldopdragelse i Slby HK, og Victor Kløve (tidligere Brønderslev), ligesom truppen også senest talte hele tre spillere fra Mors/Thy.

Kampprogrammet ser således ud:
Tirsdag 13. juni - Idrætshallen Frederikshavn
Kl. 17.00: Portugal - Sverige
Kl. 19.00: Danmark – Norge

Onsdag 14. juni - Hallen Park Vendia
Kl. 17.00: Norge Portugal
Kl. 19.00: Danmark – Sverige

Torsdag 15. juni - Sæby Spektrum
Kl. 11.00: Sverige – Norge
Kl. 13.00: Danmark – Portugal

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...