Ubåd i Frederikshavn - med 10 års forsinkelse

Ubåden er bygget i Sovjet i 1953 og har måske deltaget i Cuba-krisen. Den blev foræret til et beskæftigelsesprojekt i Kolding i 1991 af Mikhail Gorbatjov, efter at unge ledige havde skrevet et brev til ham som et symbol på, at man kunne bruge et koldkrigsvåben til noget andet end krig.

Mikhail Gorbatjov blev sat i husarrest ganske kort tid efter og herefter begyndte et længere tovtrækkeri om at få ubåden ud, hvilket lykkedes i 1994, bl.a. med hjælp fra en ubåds-kommandørkaptajn fra Frederikshavn, som var med i Skt. Petersborg for at forhandle.

Der blev oprettet en almennyttig fond, der kom til at eje ubåden og som fik samlet de nødvendige penge ind, som det kostede at få ubåden til Danmark.

Ubåden ankom til Kolding og blev straks et tilløbsstykke, og Søfartsstyrelsen krævede, at ubåden kom op på en pram, hvis der skulle så mange gæster ombord og den blev så sat på en tysk ubådspram, hviket gjorde, at ubåden blev meget, meget stor: 12 meter høj og 76 meter lang. Dette startede en kamp for og imod, da en del koldinggensere ikke brød sig om udsigten til en stor ubåd.

I 1997 blev U-359 bugseret til Nakskov, som ønskede at være med til at udvikle et U-bådscenter

Ubåden fungerede i alle årene som aktiveringsprojekt og mange hundrede aktiverede har været igennem projektet og ubådsprojektet kan bryste sig af, at man som EU-støttet aktiveringsprojekt havde et af EU's bedste resultater med at få folk i enten uddannelse eller arbejde via meningsfyldt aktivering og motivering.

Naksov Kommune ønskede dog alligevel ikke at deltage i udvikling af ubådscentret, og i 2000 begyndte ubådsfonden af forhandle med Frederikshavn Kommune om en flytning af ubåden hertil og en positiv stemning - samt et godt samarbejde med Flådestationen i Frederikshavn gennem alle årene - endte med, at ubåden skulle til Frederikshavn i 2001.

Alt var klart til afgang, og bugserbåden på vej, da Nakskovs daværende borgmester svor, at ubåden ikke skulle komme til at forlade Nakskov, og efter en grim kamp erklærede Nakskov Kommune ubåden konkurs - med det resultat, at den ikke kunne flyttes.

Først efter tre år kom papirerne. Ubåden havde aldrig været konkurs, men nu var det for sent.

Ubåden har siden ligget i Nakskov Havn indtil lørdag, hvor den ved skæbnens ironi blev bugseret til Frederikshavn, hvor den skal ophugges.

Et trist og vemodigt syn. Den store kæmpe, rusten og tæret, men samtidig også et tilbageblik på alle de fantastiske ledige, som kæmpede for og med ubåden. Synd, der ikke findes flere af denne slags projekter i dag, som virkelig kunne få de ledige til at kæmpe for "deres" ubåd.

Poul Martin Sørensen