Ulla Mosich er gæst i Mandagsmagasinet
Ulla Mosich, indehaver af Ålbæk Badehotel, er gæst i Mandagsmagasinet 2. påskedag på Radio FCMR.
Ålbæk Badehotel, der lokalt er bedst kendt som Aalbæk gl. Kro, kan kan dateres helt tilbage til 1818 og blev første gang kro i 1834.
Jørgen og Ulla Mosich overtog kroen i 1984, og "the woman behind the place" er i studiet for at fortælle, hvem hun er, og hvad der får hende til at bruge alt sit krudt på netop det hotel. Lytterne kan glæde sig til at høre sjove anekdoter fra stedet.
Ulla Mosich er født og opvokset i Skagen og er egentlig udlært på et advokatkontor.
Hver gang Ulla og hendes mand kørte forbi Aalbæk gl. Kro, var især Jørgen indstillet på, at det sted måtte de eje. Sammen blev de kroejere 1. maj 1984.
Ulla Mosich fortæller i programmet om både op- og nedture på kroen, som i dag er omdøbt til Ålbæk Badehotel, og det kommer Ulla nærmere ind på hvorfor, ligesom hun også fortæller lidt af kroens historie.
Mandagsmagasinet 10. april kl. 18.00 på Radio FCMR - samtidig som podcast på www.fcmr.dk - er produceret og tilrettelagt af Gitte Hansen.
Du kan lytte til udsendelsen i radioen:
Frederikshavn 106,6 HMz
Østervrå 103,5 MHZ
Sæby 97,4 HMz