Gå til hoved-indhold
16. oktober 2025 - kl. 00.10

Åbent hus i Frederikshavn Skyttekreds for alle mellem 6 og 18 år

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Skyttekreds inviterer kommunens 6-18-årige til åbent hus søndag 26. oktober fra kl. 10.00-15.00.

Det vil - under kyndig vejledning fra instruktører - være muligt at skyde på foreningens 15 meters indendørs baner med en luftriffel eller kaliber 22 riffel.

Arrangementet er gratis og foregår i Skyttehuset på Grønlandsvej 16 i Frederikshavn.

Man møder blot op medbringende sit gule sygesikringsbevis og en voksen - meld jer eventuelt til begivenheden her.

Frederikshavn Skyttekreds er den ældste forening i Frederikshavn med knap 150 medlemmer fra 6 år til +80 år.

Der skydes mange forskellige discipliner, og der er noget for alle, om man vil skyde blot for hyggens skyld eller på turneringsniveau.

- Vi mangler nogle børn/unge, som kunne tænke sig at blive en del af fremtidens skytter sammen med vores nuværende medlemmer. Så kom endelig forbi og prøv det. Måske det er lige den sport, der fanger, udtaler Michael Lund Madsen, kasserer i Frederikshavn Skyttekreds.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...