Gå til hoved-indhold
27. november 2023 - kl. 10.11

Bangsbo Frejas U19-drenge havde en fed fodbold-weekend i Tyskland

  • 1 af 4
    Hamburger SV's akademi-trænere havde ansvaret for at træne de unge frederikshavnere.
  • 2 af 4
    Træningen foregik i frostvejr på kunstgræs ved Volksparkstadion.
  • 3 af 4
    Der var afgang fra Frederikshavn fredag morgen.
  • 4 af 4
    Drengene så Hamburger SV og Werder Bremen på hjemmebane.
Af: Michael Frederiksen

En stor del af Bangsbo Frejas U19-drenge tilbragte weekenden i Hamburg, hvor de blandt andet trænede lige ved siden af Volksparkstadion.

Bussen forlod Bangsbo Frejas klubhus fredag morgen, og fredag aften var drengene på plads på Volksparkstadion, hvor de så hjemmeholdet Hamburger SV vinder 2-1 over Eintracht Braunschwig.

57.000 tilskuere overværede kampen i 2. Bundesliga, hvor de to Hamburg-hold, St. Pauli og Hamburger SV, p.t. ligger til oprykning.

Lørdag formiddag gik turen til Bremen, hvor de var på plads til opgøret mellem Werder Bremen, med danskeren Jens Stage i startopstillingen, og Bayer Leverkusen, der ligger på førstepladsen i Bundesligaen. Den kamp vandt gæsterne 3-0 for øjnene af 42.100 tilskuere på Weserstadion.

Søndag morgen trænede Bangsbo Freja-spillerne på kunstgræsbanen lige ved siden af Volksparkstadion i Hamburg. Det var Hamburger SV's akademi-trænere, som havde ansvaret for at træne de unge frederikshavnere - endda i frostvejr.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...