112
16. marts 2026 - kl. 13.03
Beruset mand vist væk fra kajkanten i Frederikshavn
Mandag 16. marts kl. 00.37 ringede en ung, bekymret frederikshavner til Nordjyllands Politi og oplyste, at en beruset mand gik rundt tæt på kajkanten mellem Læsøfærgen og Stena Line-færgen.
En politipatrulje kørte derfor til havneområdet, hvor betjentene fandt den omtalte mand, som havde bopæl i en anden nordjysk by.
Betjentene talte med manden og viste ham i en mere sikker retning - væk fra vandet.




































