Dan Andersen kæmper for vores drikkevand og børn

Jeg bor nu i Sæby med min kæreste Louise, og vores to børn, Viggo på 8 og Malou på 11. Vi er én af de familier, som ofte gør brug af de steder, som tilbyder nem adgang, da Malou er kørestolsbruger grundet et multihandicap.

Som kandiderende til Frederikshavn byråd for SF, har jeg selvfølgelig nogle mærkesager. Jeg har meldt mig ind i SF, fordi jeg er enig i ideologien.

Skolerne:
Jeg synes ligesom resten af SF, at vores børn fortjener mere ”Ro på” og jeg synes, de fortjener det nu. Jeg har tidligere haft ansættelse i skoleregi, og jeg har med mine egne øjne set, hvor mange børn og unge som mistrives. Vi skal lige huske på, at det er os voksne, som skaber rammerne om vores børn, og at det derfor også er os voksne, som skal lave dem om, når vi kan konstatere, at de ikke virker. Hvert fjerde danske skolebarn, oplever et pres gennem folkeskolen. HVER FJERDE!

Opskriften på et skolevæsen med mindre pres, kan vi tage fra lande som Island og Finland, hvormed skoletimerne er markant færre end i Danmark. I Finland mistrives hver tiende, og i denne beregning er ikke blot presset fra skolearbejdet, men ligeledes fra mobning, outsiding, manglende forældrestøtte mm. For mig giver det et billede af, at det de gør i Finland, det virker bedre end det, vi gør her i Danmark. I Danmark bygger vi store skoler, i folkemunde kaldt børnefabrikker. Dette gør vi for at spare penge. Min mening er, at der ikke skal spares penge på børnene, og slet ikke når det betyder, at hver fjerde mistrives. Mere kvalitet i undervisningen, færre timer, mere barndom og leg.

Drikkevand:
Jeg vil kæmpe for vores drikkevand. Jeg bliver oprigtigt nervøs, når jeg gang på gang kan læse, om skyhøje niveauer af pesticider og andet skidt i vores drikkevand. I Hjørring har de måtte lukke for 20 ud af 50 vandboringer. I Frederikshavn kommune finder vi rester af pesticider i 39% af vores boringer.

Det er jo en luksus at have rindende rent drikkevand, som ikke er alle i verden forundt. På en måde, føler jeg lidt, at vi tager det for givet, når vi ikke passer bedre på det rene vand. Vi skal sige fra, få standset ulykken og sikre os, at der også er rent vand til de kommende generationer, ellers kan vi ikke være det bekendt. Jeg er klar til at kæmpe nationalt, men især i Frederikshavn kommune for, at denne luksus kan fortsætte, især til de kommende generationer.

Børnene:
Ligesom alle andre partier mener, heldigvis, så skal ventetiden på PPR (Psykologisk pædagogisk rådgivning) nedbringes markant. Hvis man som forælder i Frederikshavn kommune har brug for hjælp, så skal der ikke gå mellem 8-9 måneder, før man får den hjælp. Det er uværdigt, og på sigt er det omkostningstungt. Vi ved jo gennem forskning, at det er den hurtige og målrettede indsats som gør forskellen, derfor er 8-9 måneder uacceptabelt.

Faktisk skal hele forvaltningen i Frederikshavn kommune være meget mere gennemsigtigt. Jeg oplever alt for mange borgere som føler, at de ikke bliver set og hørt. Det er ikke godt nok. Derfor skal vi etablere tiltag for at sikre, at kommunen er for os alle. Dette kan blandt andet gøres via ansættelse af borgerrådgivere, som SF tidligere har foreslået, da midlerne til løn, kunne søges hos staten. Denne mulighed forsvandt i August, da ansøgningsfristen til puljen ophørte. Skal vi have borgerrådgivere nu, så skal vi selv betale.

Det er i min optik lidt ærgerligt, for de penge kunne vi have brugt så mange andre steder. Jeg mener dog stadig, at vi skal have borgerrådgivere, som en hjælp til de borgere, der kommer i klemme. Det mener jeg fordi, at mange andre kommuner oplever stor succes med ordningen. Det er også vigtigt, at vi er forudseende, da vi i kommunen kun har én psykiater, hvormed der er 18 måneders ventetid. Jeg ved, at Hr. Lars Peter Hansen nærmer sig en fortjent pension, hvormed vi så ikke længere har en psykiater.

Valgplakater:
Sidst, men nok ikke mindst, kunne vi så ikke blive enige om, at vi stopper med valgplakater? Det er der nogle kommuner som har gjort med succes, så hvorfor kan vi ikke det? Det kræver at kommunen går forrest, og at politikerne i byrådet træder i karakter.

Det føles faktisk lidt underligt at stå derude på stigen med plakat og strip, og opsætte det ene stykke pap, efter det andet, for derefter at påberåbe et ønske om en mere klimavenlig kommune. Vi er dog nødt til at sætte plakaterne op, når ”de andre” gør det. Ellers bliver man jo ikke set, og dermed ikke valgt. Det skal derfor være ens for alle, og i min optik, så bør det ophøre. Vi lever i en teknologisk verden, hvor vi har mange andre muligheder for at gøre opmærksom på os selv. Jeg ved ikke hvor mange plakater der ophænges i Danmark, men jeg ved, at der er 9000 kandidater. Forestil dig en mængde af pap. Mit forslag er en fælles hjemmeside, hvormed der både kan ”reklameres” for politikken, men også debatteres og mulighed for spørgsmål til kandidater.