Gå til hoved-indhold
27. marts 2017 - kl. 00.03

DanCenter Aalbæk mangler huse til sæsonen

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Privat
  • 3 af 3
    Annette Bertelsen: - Det vil godt nok være ærgerligt at skulle afvise turister, der gerne vil holde ferie i vores område, fordi vi ikke har flere huse at tilbyde dem.
Af: Kanal Frederikshavn

Efter rekordåret 2016 tegner 2017 allerede mere end godt. I øjeblikket ligger udlejningerne 20 procent foran 2016 på samme tid. Påsken er allerede næsten udsolgt. 

- Hvis det fortsætter på denne måde, vil sommeren også snart være udsolgt, og derfor mangler vi gode huse til udlejning, siger Annette Bertelsen, der er ansat på DanCenters Aalbæk kontor, hvor hun blandt andet sørger for at få nye huse ind til udlejning.

- Det vil godt nok være ærgerligt at skulle afvise turister, der gerne vil holde ferie i vores område, fordi vi ikke har flere huse at tilbyde dem. Derfor opfordrer vi folk til at give os et kald, hvis man har et sommerhus, man ønsker at leje ud. Vi tager også gerne huse ind for tre-fire uger.

Når man lejer sit sommerhus ud gennem et udlejningsbureau, er de første 21.400 kroner skattefri. For udlejning derover får man et fradrag på 40 procent. Et sommerhus i Danmark udlejes i gennemsnit for 75.000 kroner årligt. Dette beløb kan man gange med tre for at få den reelle afsmitning på et lokalområde. Turismen har meget stor betydning for området. Kort og godt kan man sige, at jo flere huse der udlejes, jo flere arbejdspladser er der.

- Det kan godt undre mig, at kun cirka 20 procent af områdets huse bliver lejet ud. Der er jo et meget stort uudnyttet potentiale for vækst og omsætning for lokalområdet her, siger Annette Bertelsen.

Turismen i Nordjylland trives i bedste velgående. Når man kigger på tallene for 2017 forventer VisitNordjylland, der er en paraplyorganisation for hele turisterhvervet i Nordjylland, at der for tredje år i træk vil være en fremgang i det samlede overnatningstal. Det betyder, at væksten i overnatninger er steget med omkring 600.00 overnatninger eller 500 millioner kroner i den tre-årige periode. Når turister holder ferie i Nordjylland, bruger de godt 800 kroner i døgnet, hvoraf de 25 procent bruges på overnatning, mens de 75 procent kommer det lokale erhvervsliv til gode.

På kontoret i Aalbæk glæder man sig til at byde nye såvel som gengangere velkommen til en ny sæson. Her har man brugt vinteren på at besøge alle kontorets sommerhuse, så alle huse fremstår bedst muligt til de mange kommende gæster.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...