De 10 mest læste artikler på Kanal Frederikshavn
I dag præsenterer vi årets 10 mest læste artikler på Kanal Frederikshavn.
9. februar skrev vi, at to 36-årige mænd fra Østervrå og Flauenskjold er anholdt og sigtet for at have dræbt 22-årige Mia Skadhauge Stevns. Hun forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade 6. februar. Fire dage senere blev hun fundet dræbt i Dronninglund Storskov.
Manden fra Østervrå blev løsladt efter grundlovsforhøret, men han var sigtet i sagen indtil 5. april.
- Vores omfattende efterforskning af denne 36-årige mands færden er nu afsluttet - og den viser, at han ikke har noget at gøre med, at Mia forsvandt, og at hun senere blev fundet afgået ved døden. Derfor er sigtelsen mod denne mand helt frafaldet, sagde vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.
1. Mia-sagen: 36-årig fra Østervrå sigtet for drab
Peter Glad, der helligede sit liv til ishockey, er død i en alder af kun 52 år. Han døde i går. Det skrev vi 23. november. Mange frederikshavnerne kendte også Peter Glad fra Genbrugspladsen på Niels Juels Vej, hvor han arbejdede
2. Peter Glad er død - han blev kun 52 år
Skal det koste penge at parkere sin bil ved Palmestranden og Rådhuset i Frederikshavn samt ved SuperBrugsen i Sæby? Det er tre forslag, som i august blev diskuteret i Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune, der skal finde 2,3 millioner kroner i besparelser på næste års budget. Forslaget blev ikke vedtaget.
3. Betalingsparkering på vej i Frederikshavn og Sæby
En 41-årig kvinde fra Sæby kaldte 31. juli en betjent "pansersvin, luder og møgso", da hun blev kørt hjem efter at være blevet anholdt og afhørt i en voldssag. Kvinden truede også betjentene i patruljebilen.
4. Kvinde kaldte betjent "pansersvin og luder"
En større udrykning, som involverede ambulance, akutbil, lægehelikopter og en politibil, fik 15. juni mange folk i Sæby-området til at undre sig over, hvad der skete i sommerhusområdet bag ved Hotel Viking. En ældre borger blev fundet død ved et sommerhus. Der var tale om et "naturligt dødsfald".
5. Derfor var der stor udrykning i Sæby i dag
En 64-årig mand fra Frederikshavn blev dræbt, da to biler 30. augus kørte frontalt ind i hinanden på vejen mellem Frederikshavn og Gærum.
6. Ulykke mellem Gærum og Frederikshavn: Én dræbt
38-årige Keld Hansen fra Frederikshavn døde 20. september efter en arbejdsulykke hos BB-Biogas på Ålstrupvej i Vrå.
7. 38-årig frederikshavner død efter arbejdsulykke
Elektronik- og hvidevarekæden POWER åbner snart sin første butik i Vendsyssel. POWER får adresse på Grønlandsvej 22, hvor Jem&Fix senest havde til huse. Det skrev vi 25. januar.
Dengang var det planen, at butikken åbnede til jul. Det skete ikke. Nu er håndværkerne dog i fuld gang, og POWER søger medarbejdere med ansøgningsfrist 31. januar.
8. Første butik i Vendsyssel: POWER åbner i Fr.havn
Den 631 kvadratmeter store ejendom på Solsbækvej 61B i Sæby, som stifteren af Sæby Fiske-Industri, Christian Vanggaard, boede i indtil sin død i 2020, bliver alligevel ikke jævnet med jorden. Den nye ejer, byggematadoren Jesper Sørensen fra Aalborg, har ombestemt sig.
- Vi har nu haft nøglerne til huset i tre uger, og vi har været i huset næsten hver eneste dag i flere timer. Vi bliver mere og mere glade for den specielle arkitektur, som er anvendt ved opførelsen i 1960. Og vi har læst og undersøgt meget om huset og arkitekturen, og det har gødet vores interesse for huset og dets originalitet, udtalte Jesper Skovsgaard 8. januar til Kanal Frederikshavn.
9. Vanggaards villa bliver alligevel ikke revet ned
Pensionist Mogens Bandholm, Skagen, indledte sit indlæg 23. oktober således: "Valgets tabere er os - pensionisterne – måske bedre kendt som ældrebyrden, boomer-generationen, 68’erne…"
10. 1.062.000 pensionister er folketingsvalgets tabere





































