Den gode høge-stime brudt efter stort nederlag til SønderjyskE
Efter seks sejre på stribe kom Frederikshavn White Hawks ned på jorden, da de søndag eftermiddag tabte 2-7 til SønderjyskE på udebane. Sebastian Brinkman og Måns Hansson stod for White Hawks to scoringer.
Høgene fik miledest talt en mareridtsstart på kampen, da SønderjyskE med blot et halvt minuts mellemrum scorede to gange. Først var det William Pelletierdet, der satte pucken ind bag Tadeas Galansky i tiden 03:54. Dårligt var pucken givet op, og så bragte Villiam Haag hjemmeholdet foran 2-0.
I yderligere fem minutter pressede SønderjyskE på, og i det niende minut kunne Rasmus Schultz Lyø, tæt foran mål, score til 3-0.
Sebastian Brinkman reducerede havlandet minut senere til 3-1, da han på en firsttimer fra distancen satte pucken højt i mål, assisteret af Mikkel Bertelsen.
Sønderjyderne havde flere store chancer perioden ud, blandt andet på en friløber, men Tadeas Galansky fik forløbelig lukket af. Høgene kom dog i undertal med seks minutter igen, og efter en indfight mellem Robin Johansson og William Boysen blev det også til et 5-imod-3 undertal, da dommeren kun mente, at Robin Johansson skulle en tur straffeboksen - hjemmeholdet gik sjovt nok fri.
Det udnyttede SønderjyskE til at bringe sig yderligere foran ved David Madsen. 4-1 efter de første 20 minutter og på en skudstatstik ,som hjemmeholdet førte 13-8.
Anden periode startede lige så skidt. Pontus Englund brækkede sin stav i en afslutning og måtte skifte. Det sendte SønderjyskE afsted i en hurtig omstilling, 3-imod-1, hvor stakkels Rasmus Søndergaard var helt alene. Efter lidt ping-pong spil med sine kædekammerater hamrede David Madsen pucken ind bag en chanceløs Galansky til 5-1.
Høgene havde straks efter en par chancer, blandet andet i powerplay, men SønderjyskE-defensiven var hurtigst over returpuckene og fik ryddet op.
Modsat havde hjemmeholdet det særdeles nemt med høge-defensiven, som slet ikke fik holdt sine markeringer. 6-1 blev det derfor i tiden 26:47, da Valdemar Ahlberg stod helt fri ved modsatte stolpe.
En klokkeklar spearing, op i skridtet på Pontus Englund, fra hjemmeholdets keeper Patrick Galbraith, blev overset af dommer-kvarteten - skræmmende, at otte øjne ikke så den.
Hvad der skulle have været en badebillet til Patrick Galbraith blev istedet givet til Villiam Haag i spilsekvensen efter. Haag satte en Crosschecking direkte i hovedet på Daniel Baastrup og fortjent marchordre til hjemmeholdets svensker - og fem minutters powerplay til White Hawks.
En enkelt gang blev det foralvor farligt i overtallet, men her stod stolpen i vejen for en reducering. I stedet kunne hjemmeholdet, med bare to sekunder tilbage af perioden, score til 7-1, mens Jacob Møller Jensen sad udvist for en dum Kneeing begået i angrebszonen. Tidligere WH-spiller Nikolaj Krag-Christensen sendte pucken ind bag Tadeas Galansky. 29-22 stod der på skudstatistiken til White Hawks efter 40 minutter.
Ros til White Hawks for at levere en tilfredsstillende tredje periode. Backen Måns Hansson reducerede til 2-7. Det var hans andet mål i WH-trøjen efter klubskiftet fra Rødovre. Trods nederlaget på fem mål vandt Frederikshavn skudstatistikken med 43-28.
Tirsdag skal høgene op på hensten igen, når de besøger Esbjerg Energy kl. 19.00.