Det handler om tillid - en arbejdsplads i Danmark – en kommune på toppen

Arbejdspladser forsvinder, byen mister sit favntag i kraft af udviklingen – ja, men kun for en kort stund, for Frederikshavn er nemlig en kommune, der på trods forstår at rejse sig igen. Lige nu er der (desværre i krigens skygge) arbejdspladser i sigte.

Det kræver, at vi står sammen og skaber rum for en meget vigtig del, nemlig gensidig tillid.

Mange ansatte føler sig helt sikkert klemt i de budskaber, der rammer deres arbejdsdag. De skal gå på arbejde med tanke på at være overvåget, og ja, det skal de kunne holde til, men der bør være mening med galskaben. Der skal udvises tillid til, at de går på arbejdet med den bedste intension om at udføre deres arbejde ud fra de regler og den enorme menneskelighed, de har med sig hver især.

Intet skal fejes under gulvtæppet. Det hele skal foregå på en ordentlig måde i en åben og ærlig dialog, men hvor meget skal de ansatte tåle for at holde ud og holde ved. En arbejdsdag skulle gerne være en dag, hvor man som ansat føler, at i dag har jeg gjort en forskel - og ikke en dag, hvor der tænkes, hvad sker der mon i dag?

Den utryghed, der breder sig ved at deres arbejdsplads hænges ud, er ikke ligefrem med til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

De ansatte har krav på respekt og gensidig tillid både fra politikere, borgere og alle dem, de i dagens løb er med til at give den bedst mulige service. Jeg er sikker på, at alle gør deres bedste. Der er rigtigt mange kompetente ansatte i Frederikshavn Kommune, der er glade for deres arbejde.

De administrativt ansatte binder det hele sammen for, at "hjulet" kan køre rundt.

Den hjemmehjælper, der kører fra borger til borger, både i centrum af kommunen, men også dem, der på mørke veje kører fra hus til hus i oplandet i hast for at nå mest muligt. De er alle på vej med den rette indstilling om at skulle sikre sig, at hr. Jensen og i næste hus fru Hansen har det bedst muligt.

Omsorgstræthed og udbrændthed vil desværre ramme en del ansatte, når de gang på gang bliver udsat for kritik, udsat for besparelser og udsat for, at det når jeg aldrig. Der skal nye boller på suppen, der skal tilføres en høj grad af tillid fra alle sider, og der skal udvises en høj grad af selvbestemmelse både til borgere og til de ansatte, så de sammen skaber det rum, der er bedst for den enkelte.

De beslutninger, der træffes af det politiske hold, sker oftest på baggrund af beslutninger/ henstillinger fra baglandet (embedsmænd). Jeg er sikker på, at de betragtninger, der lægges for dagen, skal ses ud fra at være de rigtige på det givne tidspunkt. Den øverste ledelse skal med sit embedsværk sætte alt ind for at sikre, at det er den bedste løsning, der præsenteres, og at der er lyttet til dem, det drejer sig om.

Desværre er vi ikke ”herre” over alle forandringer, hverken de finansielle eller markedssegmenter generelt.

De økonomiske rammer skal være på plads. Her bør der udvises "rettidig omhu", så vi ikke havner i en økonomiske situation, der gør, at der igen skal ske besparelser, der rammer både borgere og ansatte. Det vil komme til udtryk på generelle serviceforringelser. En utryg situation for alle parter.

Vi skal være bedre til at lytte til og se hinanden.

Mest af alt skal vi være mere modige til at tale pænt og respektfuldt til og med hinanden.

Vi er nødsaget til at satse for at være med i en innovativ udvikling. Det vil kræve en del ekstra for os, der ligger i et udkantsområde. Demografien er en af de store stopklodser, derfor kræves masser af fremdrift, udsyn og nysyn.

Vi skal være bedre til at sælge os selv på natur, miljø og stå sammen om den fremtid, vi skal skabe for at give hinanden og andre oplevelser i vores dejlige landsdel.

Giv plads til ildsjæle og kreative unge, der tør og vil være med til at gøre en indsats.