Farvel til byrådsarbejdet – ikke til engagementet!

For fire år siden stillede jeg op til byrådet for første gang. Jeg var drevet af ønsket om at ændre og forandre det, der fungerede dårligt. Med mig i rygsækken havde jeg erfaringerne fra cirka 20 års voksenliv i København, Aarhus og Aalborg. Og fem-seks år som formand eller bestyrelsesmedlem for børnehave, skole og kirke i Østervrå.

Vælgerne kvitterede. Jeg kom i byrådet med et personligt stemmetal kun overgået af nogle få andre – erfarne og kendte politikere. Det er jeg stadig fuld af taknemmelighed over.

I de forløbne tre et halvt år har jeg taget mange kampe for – men desværre også med – Venstre.

På trods af alle de blinkende advarselslamper er der i Frederikshavn og i Venstre en stærk modstand mod forandring, som forhindrer, at vi træffer de grundlæggende beslutninger, som skal til, for at der kan ændres noget væsentligt.

Der flyttes sandkorn – når der er behov for gravemaskiner.

Der diskuteres tone i kommunikation – i stedet for indhold.

Der fokuseres på proces – frem for løsninger.

Man læner sig op af konsulenter og advokater – i stedet for selv at tage ansvar.

Kort sagt så leverer vi som byråd ingen løsninger. Forslag, mål eller politiske programmer, der tænker udenfor boksen, med kraft til at ændre kursen for vores kommune er der ikke.

Valgt fra og sat på plads
Det afsæt og den frustration var årsagen til, at jeg for et år siden meldte mit kandidatur som Venstres borgmesterkandidat.

Min modkandidat gik til valg på samarbejde, ro og fred. Uden nogen form for plan om ændringer.

Med nogle få stemmers forskel (ud af mange), valgte Venstre forandringen fra. Min linje - at tydelige politikere skal tage ansvar og sætte retning - blev valgt fra.

Efter nogen overvejelse valgte jeg at blive i Venstre. Jeg troede på, at Venstre – ikke mindst med knap 50 procent af medlemmerne bag mig - med en smule loftshøjde også kunne rumme mere end en systembevarende linje.

Sådan er det ikke gået. Når jeg har ytret min mening – om skoler, om havnens fremtid, om grøn energi eller om mediernes forhold, er jeg blevet skældt ud, tilrettevist og beskyldt for illoyalitet. Der er en gruppe i Venstre, som ønsker mig hen, hvor peberet gror, og en ledelse som ikke lægger dem hindringer i vejen.

Jeg har en vision for et samfund, hvor politikere har mod til at træffe nødvendige beslutninger for at forandre de ting, der ikke virker. Jeg har en vision for en Frederikshavn Kommune med voksende befolkning, vækst i arbejdspladser og en økonomi med plads til velfærd, udfoldelse og frihed.

Det har jeg ikke mandat til at forfølge. Mit parti har aktivt valgt det fra, og har med al tydelighed gjort det klart for mig, at jeg ikke er en ønsket person.

Derfor siger jeg til årsskiftet tak for denne gang!