Fra sandet i Bratten til VM i Qatar: Kom så, Mæhle!
Vi ønsker Østervrå-drengen Joakim Mæhle held og lykke i VM-premieren i eftermiddag mod Tunesien, og vi ved, at netop Mæhle har forberedt sig grundigt til VM i Qatar.
Allerede i juli sidste år intensiverede Atalanta-spilleren træningen på sand. Det gjorde han naturligvis med tanke på VM-sutrunden i Qatar.
Kanal Frederikshavn fik dengang lov til at følge Joakim Mæhle, da han hyggede sig i Bratten med barndomsvennerne fra Østervrå.
Som det fremgår af billederne, mestrer Joakim Mæhle sandet til perfektion. Danmarks modstander i eftermiddag, Tunesien, har dog utvivlsomt en fordel på dette underlag, så vi skal nok være glade for, at opgøret kl. 14.00 mellem Danmark og Tunesien spilles på Education City Stadiums lækre grønsvær i Al Rayyan.
Kom så, Joakim Mæhle og co. Kampen sendes direkte på DR1.