Gå til hoved-indhold
19. januar 2023 - kl. 15.01

Har sat nye retninger for alternativ behandling

  • 1 af 3
    FOTO: Kirsten Basballe
  • 2 af 3
    FOTO: Kirsten Basballe
  • 3 af 3
Af: Kanal Frederikshavn

Kirsten og Helle Basballe, ejere og indehavere af Ro & Velvære ApS i Danmarksgade i Frederikshavn, har igennem det seneste halve år oplevet en stigende interesse for deres behandling med kranio-sakral-terapi.

Søstrene har blandt andet fundet deres vej til, hvordan de kan blive mere synlige i bybilledet, og her kommer især den gode og daglige omtale ind i billedet.

- Førhen ville vi bare poste flere penge i markedsføring for at skabe større interesse for vores behandling, men det gav ikke helt den ønskede effekt. Men nu ser det ud til, vi har knækket koden og oplever et godt flow i klinikken, der vokser volumenmæssigt dag for dag. Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer og øget volumen, men det virker til, vi er på rette kurs nu, fortæller Kirsten Basballe.

Efter en del forretningsudvikling er Ro & Velvære nu nået til et punkt, hvor deres prisleje er landet ganske godt, vurderer søstrene.

- Det er ikke dyrt at gå til os og få alternativ behandling. Og det er pludselig blevet en naturlig ting at gå til søstrene Basballe og få behandling med kranio-sakral-terapi mod stress og smerter, mener Kirsten Basballe.

Helle Basballe uddyber:

- Mange af de kunder, der kommer til behandling hos os, er meget fascinerede over, at vi kan tilbyde behandling til de priser, vi kan. Det kan også kun lade sig gøre, fordi vi har skåret alle unødige omkostninger væk.

Søstrene har erfaret, at det ikke nødvendigvis kræver ekstra uddannelse for at blive ved med at sikre den bedste behandling til kunderne. De bruger i stedet deres store viden fra uddannelsen til eksamineret kranio-sakral-terapeut samt deres syv år lange erfaring som behandlere.

- Vores uddannelse til eksamineret kranio-sakral-terapeut og vores oprindelige uddannelse som pædagog - med diplomuddannelse i neuropædagogik og neuropsykologi - giver os en anden tilgang, når vi behandler. Kombinationen af alle vores uddannelser gør, at vi har en bred viden i forhold til krop og sind, og hvad der sker, når det ikke fungerer, fortæller Helle Basballe.

Som noget nyt startede søstrene med at tilbyde ja tak tilbud og livesalg til kunderne i 2022.

- Det er noget helt nyt, og der er ikke ret mange inden for vores branche, der benytter denne form for salg. Men det har givet os et godt springbræt til at få sat godt gang i omsætningen, og dermed skabe større volumen i klinikken, fortæller Kirsten Basballe.

2023 bliver et år, hvor der skal videreudvikles på de nuværende succeser. Der kommer ikke flere behandlingsformer, men en revidering af det allerede eksisterende for at bevare bæredygtighed som en del af virksomheden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...