Gå til hoved-indhold
21. september 2023 - kl. 22.09

H.C. Hald ApS i Strandby har igen fået gang i hjulene

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Mindre end to uger efter, at tømrerfirmaet H.C. Hald ApS i Strandby indgav konkursbegæring, er det lykkedes at få gang i virksomheden igen. Det oplyser ejerne Jesper og Stephan Johansen til Kanal Frederikshavn.

Tidligere bestod ejerkredsen af Jesper Johansen (50 procent) samt Stephan Johansen (25 procent) og Torben Pedersen (25 procent). Nu er ejer Jesper og Stephan Johansen hver 50 procent.

- Vi har købt aktiverne i konkursboet, fortæller Jesper Johansen.

Der var 24 medarbejdere hos H.C. Hald ApS på Ravmarken i Strandby, da virksomheden for to uger siden orienterede om konkursbegæringen. Bortset fra fire medarbejdere følger alle med over i det nye firma. To af de fire har allerede fundet et nyt arbejde.

- Vi har lavet nogle nye budgetter, hvor det i høj grad handler om at komme back to basis. Det er slut med at være totalentreprenør på store projekter. Vi skal være fagentrreprenør, og så skal vi lave helt almindeligt tømrerarbejde hos hr. og fru Jensen, fortæller Stephan Johansen.

De to ejere lægger ikke skjul på, at det var fire store projekter i Skagen, som knækkede den 109 år gamle virksomhed i Strandby. Der er naturligvis kreditorer, som ikke får deres penge.

- Det er vi kede af, men vi glæder os over, at vi har fået positive tilsagn fra de fleste af vores samarbejdspartnere. De er klar til at fortsætte samarbejdet med os, konstaterer Jesper Johansen.

Regnskabet i 2022 viste et underskud på 3,5 millioner kroner og en negativ egenkapital på over to millioner kroner.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...