Julekoncert i Sæby Kirke med Lene Siel og hendes datter
Lene Siel synger julen ind i Sæby Kirke onsdag 29. november kl. 19.30.
Lions Club Sæby arrangerer igen i år julekoncert i Sæby Kirke - denne gang med Lene Siel og hendes datter, Julie Lindhardsen.
Lene Siel er født og opvokset i Sæby, men bor i dag på Sjælland. Ifølge Wikipedia har hun solgt over én million album i Danmark. Hun var den bedst sælgende danske kunstner i 1990'erne med omkring 500.000 solgte album i Danmark.
- Det bliver en julekoncert fyldt med glæde, nærvær, eftertænksomhed og klang af højeste klasse med et skønt, afvekslende julerepertoire, som både kalder på smil og tårer. Alt sammen akkompagneret af dygtige musikere. Så der skulle være gode chancer for at komme i julestemning, fortæller Gunnar Møller Nielsen, Lions Club Sæby.
Billetter kan købes på følgende salgssteder så længe lager haves:
- MENU Sæby
- SuperBrugsen Sæby
- Sparekassen Danmark - Sæby-afdeling
- Trafikcenter Sæby Syd
- Kirkekontoret i Sæby
Billetprisen er 200 kroner. De kan også købes online eller ved direkte henvendelse til Lions Club Sæby på telefon 40217110 eller 61114502.
Overskuddet går alene til Lions' humanitære og almennyttige hjælp lokalt og rundt i verden.