Kulden bed i næsen, men indenfor spredte varmen sig med sang og glæde

- Vi fik leveret smukke, muntre evergreens af vores folkekære kulturarv. Alle de fine og genkendelige melodier. Hitsene på vort modersmål stod i kø, og de blev fremført, hyldet og nydt af vores publikum, fortæller Lilly Pedersen.

De var der allesammen: Manden på Risten, Sangen om Larsen, Månestrålen, Fløjlsgræs, Heksedansen, Du er min Øjesten, Visen om de tre små Musikanter, Molak molak mak mak mak - og så er der jo den med en Sporvogn og en Pige, der altid kommer til… Will you give me Love (eller Vil du gi´ mig lov, som d´herrer Passer og Sprogøe benævnte den) var der også, ligesom den neapolitanske slager, der blev til Ølhunden, er det. Her fik vi ikke kun Jacobsen på legendarisk Erika Voigt-vis, men også i Arne Svendsens norske oversættelse - sideløbende. Sidst men ikke mindst var der selvfølgelig Solitudevej.

- Der blev sunget og klappet med. Det var skønt at høre. De to smukke og meget dygtige sopraner Signe Asmussen og Vibeke Kristensen gav os gåsehud, da de løftede deres stemmer smukt ud til os alle. De to tenorer Bo Kristian Jensen og Thomas Peter Koppel kunne som altid forføre os med deres stemmer og smukke sange. Musikeren Allan Sjølin, der er multikunstener om en hals, kan få musikken frem i alt. Jakob Weber var skøn på trommer og meget andet. Smukke toner fra Louise Schrøder fortryllede os alle. Lydmanden, der også er sanger, Thomas Goschebart, gav den som charmøren, der ikke ved ”Hvad vi skal med kvinder”, fortæller Lilly Pedersen.

- Det blev en eftermiddag, vi sent vil glemme. Månestrålen blev nynnet på vej hjem, beretter formanden.