Gå til hoved-indhold
112
01. august 2024 - kl. 16.08

Missing People leder efter Tommy i weekenden i Frederikshavn

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

68-årige Tommy Samuelsson fra Frederikshavn har været forsvundet siden 17. juli. Nu organiserer Missing People endnu en eftersøgning. Både lørdag og søndag går Missing People igen ud med håb om at finde Tommy, skriver TV2 Nord.

Nordjyllands Politi indstillede den 24. juli eftersøgningen, men udtalte i den forbindelse, at de endnu ikke har mistet håbet endnu.

- Vi vurderer de informationer, som borgerne sender ind til os. Typisk går de på, at han er set et sted. Nogle sender et billede med, fortæller efterforskningsleder og politikommissær Michael Karstenskov og tilføjer:

- Ser man en person, som, man mener, kan være ham, så ret venligt henvendelse til ham direkte og forhør dig. Den savnede er på ingen måde farlig, tværtimod er han en meget flink mand.

Har du set Tommy Samuelsson, eller har du informationer, der kan lede politiet nærmere ham, bedes du ringe 1-1-4.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...