Modeshow i Marta du Chateau i gågaden i Frederikshavn
Torsdag 21. september afholdes der modeshow i Marta du Chateau i Danmarksgade i Frederikshavn. Der er lagt op til en hyggeaften for kunderne med mode fra Marta du Chateau, der trods sit navn er et dansk mærke.
- Vi lover at præsentere en masse fede sæt, så kunderne kan blive inspireret af efterårets mode. Marta du chateau er gode til at ramme de rigtige trends, hvor der både er plads til det feminine look, boheme eller det mere rå look i et fornuftigt prisleje, siger Bethina Dam fra Marta du Chateau.
Ifølge Bethina Dam er der først og fremmest lagt op til en rigtig hyggelig aften for kunderne.
- Foruden præsentationen af det lækre tøj vil der være masser af præmier, godt humør og en let anretning, når vi afholder vores aften i butikken, siger hun.
Dørene åbnes kl. 18.30, og billetprisen er 50 kroner. Billetter kan købes i butikken, og du kan finde mere inspiration på https://www.marta-du-chateaufrederikshavn.dk/.