Gå til hoved-indhold
14. februar 2020 - kl. 00.02

Nordjyske Bank inviterer til aktionærmøde

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Områdedirektør Torben Schioldan, Nordjyske Bank: - Der er mange gode kandidater til foreningsprisen i vores område.
Af: Kanal Frederikshavn

Nordjyske Bank offentliggjorde i sidste uge et rekordregnskab med et resultat på 1.246 millioner kroner før skat. Nu inviterer banken til aktionærmøder i Nordjylland.

Aktionærmødet i Frederikshavn finder sted onsdag 18. marts i Arena Nord, og der er allerede åbnet for tilmelding til aktionærmødet.

- Vi glæder os. Sidste år deltog mere end 800 aktionærer på mødet i Arena Nord. Jeg håber, at rigtig mange af bankens aktionærer i vores del af Vendsyssel igen i år vil tilmelde sig vores lokale aktionærmøde, udtaler Torben Schioldan, områdedirektør i Nordjyske Bank.

Bankens ledelse vil på aktionærmødet fremlægge årsregnskabet og fortælle om de mange aktiviteter i Nordjylland.

Der vil desuden blive kåret én af de tre vindere af Nordjyske Banks foreningspris. Prisen uddeles til tre nordjyske foreninger, som i 2019 har gjort en særlig indsats i sit lokalområde. På sidste års aktionærmøde i Frederikshavn var det foreningen Nellemanns Haves Venner, som modtog prisen på 33.333 kroner.

- Det bliver spændende at se, hvem dommerkomiteen peger på i år. Der er mange gode kandidater til foreningsprisen i vores område. Når den formelle del af mødet er afsluttet, vil banken ligesom sidste år sørge for aftensmaden. Jeg håber, at vi kan gentage sidste års succes og få en rigtig hyggelig aften, siger Torben Schioldan.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...