Nytårs Walk & Run på årets sidste dag i Bangsboskoven
Personlig træner Mikal Toft & Co. afvikler for sjette år i træk Nytårs Walk & Run i Bangsboskoven i Frederikshavn på årets sidste dag, tirsdag 31. december.
- Løbet er for alle, der har lyst til at deltage i en social formiddag. Overskriften er hygge og frisk luft. Det gælder ikke om at løbe stærkt, ja, faktisk behøver man slet ikke at løbe. Mange foretrækker at gå, siger Mikkel Daugaard Retsloff fra Mikal Toft & Co.
Du kan vælge mellem følgende distancer, der alle er i/omkring Bangsboskoven:
- 10 kilometer løb - se ruten her
- 5 kilometer løb eller gang - se ruten her
- 2,6 kilometer børnerute - se ruten her
Det får du:
- Varm suppe fra Møllehuset
- Startnummer
- Nytårsbobler i målområdet ved Møllehuset -skænket af FME
- Flot medalje til minde om dagen
- Depot på 10 km
Det koster 100 kroner plus gebyr at deltage. Børn under 15 år betaler 50 kroner plus gebyr.
Det er muligt at tilmelde sig på dagen ved nummerudleveringen, men så får man ingen medalje, når man kommer i mål.
- Interessen for at være med vokser fra år til år. Deltagerne synes, det er hyggeligt at mødes i skoven på årets sidste dag, hvor vi afslutter løbe- eller gåturen med suppe og en glas nytårsbobler, siger Mikkel Daugaard Retsloff.