Nyuddannet revisor hos BDO i Sæby - Tina begyndte som trainee
Tina Justesen Møller, Senior Manager hos BDO i Sæby, kan nu tilføje titlen Cand.merc.aud. til sit visitkort.
Hun begyndte hos BDO som trainee i 2012 og har siden taget en HD-uddannelse ved Aalborg Universitet, inden hun påbegyndte kandidatuddannelsen i Revision i efteråret 2019.
Til daglig beskæftiger Tina Justesen Møller sig blandt andet med revision, bogføring og regnskab for både små og mellemstore virksomheder.
- Tinas nye titel afspejler i høj grad hendes engagement og kompetence indenfor revisionsfaget. Hun er utrolig dygtig revisor, som er værdsat af kunder såvel som af kolleger. Vi er meget glade for, at hun har valgt at tage sin flotte uddannelse i samarbejde med os, og vi ser frem til et fortsat godt kollegaskab, fortæller Morten Kallehauge, Partner og statsautoriseret revisor.