Gå til hoved-indhold
16. oktober 2023 - kl. 19.10

Over 700 elever deltog i "Alle Børn Cykler 2023"

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

I september cyklede 729 elever fra Frederikshavn Kommune med i Cyklistforbundets årlige cykeldyst Alle Børn Cykler, hvor knap 100.000 børn på landsplan dystede om flest cykeldage.

Hele 97.949 elever fra 746 skoler cyklede med, da Cyklistforbundet i samarbejde med Novo Nordisk gennemførte to ugers cykeldyst for landets skoler i de første uger af september.

I Frederikshavn Kommune deltog over 700 børn fordelt på 37 klasser, og de opnåede tilsammen 5380 cykeldage og 4826 hjelmdage under cykeldysten.

Frederikshavn Kommune er samarbejdskommune i Cyklistforbundets kampagne, og for at gøre cykeldysten ekstra spændende og motivere endnu flere klasser til at deltage har kommunen lavet en lokal konkurrence oveni den nationale.

Det blev ikke til præmier i den nationale konkurrence for de deltagende klasser i Frederikshavn Kommune. Alligevel var smilene store, da fem klasser blev overrasket af det lokale Trafiksikkerhedsudvalg i uge 41.

De fem klasser i kommunen med flest cykel- og hjelmdage blev overrasket med kagemand, biografbilletter og popcornmenu.

Årets vindere i vilkårlig rækkefølge:

  • 5. gr. 5                Gærum Skole
  • 6. gr. 6                Gærum Skole
  • 4.C                      Sæby Skoleafdeling
  • 7.B                      Sæbygård Skoleafdeling
  • 7.Y                      Skagen Skole

Formålet med "Alle Børn Cykler" er at give børn gode cykeloplevelser og inspirere endnu flere børn til at tage cyklen i hverdagen.

- Det er en fornøjelse, at så mange klasser, lærere og forældre støtter op, når vi sætter ekstra fokus på trafiksikkerhed og på børns sundhed i hverdagen. Det er vigtigt at skabe gode cykelvaner og få børnene i gang så tidligt som muligt, så de får erfaring i trafikken og kendskab til, hvordan man sikkert og trygt færdes blandt andre trafikanter. Det hjælper ”Alle Børn Cykler” blandt andet til, siger Michael Koch Sørensen, formand for Trafiksikkerhedsudvalget, Frederikshavn Kommune.

Kampagnen har, udover at sætte fokus på bevægelse og sundhed, været med til at påpege vigtigheden af at bruge cykelhjelm og det at lave cykeltjek derhjemme, som også har været vigtige elementer i konkurrencen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...