Gå til hoved-indhold
03. oktober 2021 - kl. 22.10

pHAIRfect udvider fra i dag med en frisør mere

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
    Bonnie Rasmussen har i dag sin første arbejdsdag hos pHAIRfect.
  • 4 af 4
    Bonnie Rasmussen har i dag sin første arbejdsdag hos pHAIRfect.
Af: Kanal Frederikshavn

Når kunderne fra i dag træder indenfor i frisørsalonen pHAIRfect i Tordenskjoldsgade i Frederikshavn, vil der være et nyt ansigt, som de skal lære at kende.

Bonnie Rasmussen er tilbage i Frederikshavn efter at have arbejdet et halvt års tid i en anden by. Indtil i foråret var Bonnie Rasmussen ansat i Topelius Klip i Rimmensgade i Frederikshavn, hvor hun arbejdede i 16 år. Topelius Klip var én af flere frisørsaloner i Frederikshavn, der drejede nøglen under COVID-19.

- Bonnie kommer til salonen med mange års erfaring og højt fagligt niveau. Samtidig besidder hun en fantastisk personlighed - meget tiltalende, mild og smilende. Hun er skøn at være sammen med. Jeg føler, jeg har gjort et scoop, og jeg er sikker på, at hun passer helt perfekt ind hos os, siger Katrine Trekær Bech.

Hun er indehaver af pHAIRfect, som efter ni år ved siden af DENSYVENDEHIMMEL i Tordenskjoldsgade i juni i år flyttede ind i nye lokaler lidt længere mod øst i Tordenskjoldsgade 9G.

Flytningen har skabt øget travlhed, og det er grunden til, at Bonnie Rasmussen er blevet ansat.

- Vi har travlt. Vi har de skønneste kunder og oplever samtidig en stor tilgang af nye kunder, så for at imødekomme alle vælger jeg at ansætte Bonnie, forklarer Katrine Trekær Bech.

Hun trives fint i de nye omgivelser.

- Vi er glade og nyder blandt andet den ekstra plads omkring os, det fantastiske lys, egen gratis kundeparkering, vores skønne "vente-terrasse", men vigtigst er det dog, at kunderne har tager godt imod alt det nye, fortæller Katrine Trekær Bech.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...